Gå til indhold
Alle artikler
Nyhedsbrev #29Psykodynamisk ledelse

Arketype 7/8: Den sociale selvmorder – psykologiske influencers (8/10)

Ayhan Gormez28. oktober 202312 min. læsetid
Kort fortalt

Artiklen beskriver, hvordan den følende leder bruger psykologiske influencerskills til at skabe autentisk kommunikation med medarbejdere, hvilket fremmer trivsel og samarbejde. Samtidig advares der om, at denne evne kan misbruges til manipulation, hvor lederens egne behov kan komme til at overskygge teamets interesser.

Arketype 7/8: Den sociale selvmorder – psykologiske influencers (8/10) — Psykodynamisk ledelse — artikel af Ayhan Gormez, Mindcloud
Lyt til artiklen

Nyhedsbrev #29 – Arketype 7/8: Den sociale selvmorder – psykologiske influencers (8/10)

Den følende leder

Denne og næste arketype omhandler om den følende leders psykologiske influencerskills. Det er de sidste 2 i rækken. Følgende er links de tidligere arketyper og introduktionen til hele denne føljeton:

❇️ Introduktion til manipulation - link

❇️ Indledning til psykologiske influencers og arketype 1 - ’den stille surfer’ – link

❇️ Arketype 2 – ’popkaninen’ - link

❇️ Arketype 3 – ’vagthunden’ - link

❇️ Arketype 4 – ’lillehoppen’ - link

❇️ Arketype 5 – ’nattekrigeren’ - link

❇️ Arketype 6 – ’komfårtzonelederen’ - link

Den følende leder

Den følende leder i fokus

Hvis der er en stigende tendens i samfundet som helhed til brug af psykologiske taktikker, kan det også påvirke interaktionen mellem ledere og medarbejdere. Når flere mennesker generelt bliver mere opmærksomme på psykologisk påvirkning, kan det også øge bevidstheden om manipulative teknikker, som nogle ledere kan forsøge at bruge for at opnå personlige gevinster. Dette kan resultere i øget modstand fra medarbejderne og en ændring i ledelsesstilen, hvor autentisk kommunikation og samarbejde prioriteres frem for manipulation og udnyttelse.

Manipulationens motiver

Manipulation kan have forskellige motiver og udspringe af forskellige følelser og behov. Selvom angst kan være en af faktorerne, der driver manipulation, er det ikke altid tilfældet i alle situationer.

Jungs teorier understreger vigtigheden af, at ledere er i kontakt med deres eget følelsesmæssige landskab og har evnen til at forstå og imødekomme følelser hos andre. En følende leder har evnen til at skabe en meningsfuld og indflydelsesrig ledelsesstil, der bygger bro mellem individuelle og kollektive behov, og som bidrager til både individets og teamets trivsel og succes.

En følende leder ifølge Jungs perspektiv har en stærk bevidsthed om og forbindelse til deres egne følelser og er også i stand til at forstå og reagere på følelser hos andre. Denne leder er opmærksom på de emotionelle behov og ønsker hos medarbejdere og er i stand til at skabe et miljø, hvor folk føler sig set, hørt og værdsatte.

En følende leder skaber et klima præget af empati, åbenhed og forståelse. De er lyttende og sensitive over for andres perspektiver og erfaringer og er i stand til at tilpasse deres ledelsesstil for at imødekomme individuelle behov. Denne leder skaber også et rum, hvor folk føler sig trygge ved at udtrykke deres følelser og idéer uden frygt for kritik eller fordømmelse.

De mørkere facetter af lederskab

De negative sider ved lederskab

Men hvad sker der, når det bliver til negativ manipulation Altså når den følende leder bringer sine egne behov frem i lyset og anvender følelser til at få sin vilje

Så er denne type leder den bedste til at manipulere andre. Det manipulative greb om følelser kan spille på fortællinger om den menneskelige faktor om modgang, smerte, frustration mv., altså faktorer der medvirker at den lyttende part tager empatien frem og vil lytte og hjælpe. Problemet er, at det er en manipulativ maske for at få ens vilje, og i det øjeblik ønsket er opfyldt ændres relationens betydning – koldt og kynisk.

I modsætning til en manipulerende leder, der bruger psykologiske taktikker til egen vinding, kan den følende leder også være mere fokuseret på at opbygge autentiske relationer og fremme medarbejdernes individuelle og kollektive udvikling. De søger ikke at udnytte eller kontrollere andre, men derimod at skabe et miljø, hvor medarbejderne føler sig motiverede, engagerede og værdsatte. Det adskiller sig til de sidste 2 arketyper.

Begge arketyper handler om selviscenesættelse og bruger følelser som deres primære motiv. 'Den sociale selvmorder' fokuserer på individet selv og 'hippieuglen' har en idealistisk og samfundsmæssig tilgang. Selvom 'den sociale selvmorder' ikke har en særlig positiv klang som arketype, og det antydes, at man helst bør undgå dens overtalelsesstrategier, bliver 'hippieuglen' i det næste nyhedsbrev beskrevet som den følende leder, der formår at være opmærksom på og engageret i andre menneskers eller organisations behov.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Stamdata - Arketype 7 - 'Social selvmorder'

Social selvmorder - Lederen, der er den sociale selvmorder, den følelsesmæssige manipulator der tror på egen vetoret.

Faktisk blev denne arketype introduceret af Rikke Nyvang i hendes LinkedIn opslag, hvor hun præsenterede begrebet 'social selvmorder'. I opslaget beskriver hun en personprofil, der på mange måder afspejler et individ, man kan have stødt på eller kender til i ens arbejdsliv. Jeg blev inspireret.

Så hvem er så denne arketype Det er en meget følsom leder, der vil gå meget langt for at få sine ønsker opfyldt. Arketypen fremviser alle de overtrædelser, vi forbinder med almindelig god opførsel og adfærd. Det, vi er udstyret med fra barndommen, nemlig dyderne.

Den 'sociale selvmorder' adskiller sig fra de øvrige arketyper ved kun at være en arketype uden særlige positive og fremmende samarbejdskompetencer. Dens iver for forandring og ledelse handler primært om egne værdier og ønsker.

Så længe at alt er som denne arketype ønsker sig, så er alt godt. Lad os kaste lidt lys på 'den social selvmorderens' overtagelsesevner, når det ikke går godt.

Kommunikativ overtagelsesevne

Presser sin beslutning igennem ved at blive ved og ved. Fremstår ekstremt charmerende, men besidder egentlig kunstige evner til at manipulere andre til at handle efter deres ønsker.

'Den sociale selvmorder' som leder har en tendens til at overtage og dominere diskussioner i teamet. De afbryder ofte andre og fylder rummet med deres egne dagsordener. Dette kan skabe en ubalance og forhindre medarbejderne i at bidrage konstruktivt til samtalen.

Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 25. januar

Desuden er den 'sociale selvmorders' adfærd som leder ofte præget af utilregnelighed. De kan blive vrede over små detaljer og rette personlige anklager og brokkerier mod medarbejderne. Dette skaber en negativ atmosfære og kan være ekstremt skadeligt for samarbejdet. Det er bekymrende, at denne personlighedstype som leder kan være en allieret i dag, men betragte medarbejderne som inkompetente i morgen.

En særlig kendetegn er evnen til at manipulere medarbejderne til at støtte deres argumenter. De inddrager andre i deres kontroversielle vurderinger ved at hævde, at "flere mener det samme" jf. Cialdini og social bevisførelse. Dette er sjældent til gavn for medarbejderne og kan skabe splittelse i samarbejdet.

En anden negativ egenskab er den konstante negativitet uden løsningsforslag. Den sociale selvmorder som leder brokker sig over alt og alle, herunder medarbejderne og de eksisterende arbejdsprocesser. Desværre kommer de sjældent med forslag til forbedringer eller løsninger, hvilket begrænser muligheden for at skabe positive ændringer.

Interessant nok kan den sociale selvmorder som leder være fagligt dygtig eller højt specialiseret. De kan have stor viden om emner, processer eller specifikke fagområder. Dog kan deres sociale intelligens være bemærkelsesværdigt lav eller ekstremt høj, men de bruger den ofte som et manipulerende redskab.

Medarbejderens handlemønster

Medarbejdernes reaktioner

Medarbejderne ønsker at undgå konflikter, da de bemærker, at den 'sociale selvmorder' udtrykker sig med følelsesmæssige udbrud og bruger stærkt værdiladede ord.

Medarbejderes syn på den 'sociale selvmorder' som lederarketype kan være præget af bekymring og frustration. De kan føle sig udfordrede af den 'sociale selvmorders' insisteren på at få sin vilje og dominere diskussioner.

Medarbejderne kan opleve denne leder som manipulerende og udvisende inkonsistent adfærd. De kan føle sig begrænsede i deres muligheder, når deres egne perspektiver og idéer bliver overskygget eller ikke tilstrækkeligt værdsat.

Derudover kan medarbejderne føle sig magtesløse over for den 'sociale selvmorders' evne til at inddrage andre medarbejdere og bruge dem som støtte for deres egne synspunkter. Denne tilgang kan skabe en ubalance i samarbejdet og påvirke arbejdsmiljøet negativt.

Medarbejderne kan også blive frustrerede over den 'sociale selvmorders' tendens til at udtrykke negativitet uden at komme med konstruktive løsningsforslag. Det kan skabe en atmosfære præget af pessimisme og hæmme fremskridt og produktivitet i teamet.

I sidste ende kan medarbejdere, der bliver ledet af en 'social selvmorder', føle sig oversete og utilfredse. De kan opleve, at deres behov og bidrag ikke bliver tilstrækkeligt anerkendt eller taget seriøst, hvilket kan påvirke deres engagement og trivsel på arbejdspladsen.

Narrativet i korridorene

Hvordan omtales ’den sociale selvmorder’:

Oplevet minusser:

  • bagtaler bigtime og bruger fortrolige samtaler til at trumfe egne vilje igennem.
  • Virker meget psykopatisk.
  • Gør mig utryg.
  • Pludselige kovendinger.
  • Maniske tendenser.
  • Frygtindgydende og taler meget hurtigt.

Oplevet plusser (kun ved rolige perioder):

  • Karismatisk og har charme.
  • Får sin vilje igennem og fedt når jeg vi er enige.
  • Spiller ikke med de centrale regler og det egentlig ret fedt.

Særkende

Negativ, brokkende og uden vedvarende løsningsforslag. Uundgåelig fattet i fyringsrunder og bekymrer sig ikke om at såre andres følelser. Denne lederarketype omfatter alle de negative kvaliteter hos en leder, der er drevet af egne følelser og aktivt anvender dem i deres ledelsesstil.

Alligevel formår de at være glatte som en ål og blive i deres stillinger længere, end det er gavnligt for organisationen. Deres særlige evne er at finde de områder i en organisation, der ikke tåler dagens lys, og subtilt anvende det i både deres verbale og non-verbale kommunikation.

Styrketest

Styrkedefinitioner og krypton

For hver arketype præsenteres en styrkedefinition i forhold til evnen til at "vinde kampe" i at overtale og påvirke andre ledere. Der beskrives, hvilke psykologiske overtalelsesteknikker og påvirkninger der kan være effektive i strategiske samtaler.

Arketypens 'krypton'.

Afsløringsangst. Grundlæggende lider den sociale selvmorder af et meget lavt selvværd og forsøger at skjule manglende kompetencer.

De er dygtige til at skjule det godt. En af deres taktikker er at sløre situationen ved at bringe brødkrummer ind i andre temaer og komplicere situationen med mere støj, så det er svært at finde hoved og hale. Det fungerer som et røgslør, der forvirrer og distraherer.

De reagerer også ofte i affekt med udsagn som "nu er det mig, der er chefen" eller lignende argumenter.

Denne arketype er en stærk manipulator. Som arketype har 'den sociale selvmorder' dog svært ved at håndtere 'nattekrigeren' og 'vagthunden'.

'Vagthunden' formår at fastholde logiske argumenter baseret på rammer og lovgivning og lader sig ikke påvirke af følelsesbaserede argumentationer.

'Nattekrigeren' er også i stand til at gennemskue den manglende sammenhæng og spotter den omfattende fastholdelse af noget, der ikke har nogen reel basis i virkeligheden. Dette kan inkludere synsninger og subjektive vurderinger, der blot tjener til at fremme 'den sociale selvmorders' egen position.

Superkraft

Skal man være en person uden et fornuftigt moralsk kompas eller sunde grundværdier, så er 'den sociale selvmorders' evne til at manipulere utroligt kraftfuld. Blandt alle otte arketyper er den den, der har de mest overvældende superkræfter. Man kan næsten kalde den for en slags Thanos på sin egen måde ☺️

Kan nulstille 'den stille surfer', 'lillehoppen' ved at blive vedholdende i en talestrøm uden hensyn til sociale samtalekoder.

'Den sociale selvmorder' kan bruge følelsesmæssigt pres for at påvirke situationen og få 'nattekrigeren' til at give efter. Dette afhænger dog af konteksten. Hvis 'nattekrigeren' har stærk støtte fra flertallet, vil 'den sociale selvmorder's følelsesmæssige veto ikke være effektivt, og argumentet falder til jorden. Hvis støtten til 'nattekrigeren' er svag, vil 'den sociale selvmorder' være mere magtfuld.

Sidst men ikke mindst kan 'den sociale selvmorder' dominere og underminere 'hippieuglen' med manglende forståelse for kritisk strukturtænkning. ’Hippieuglen’ er også en følende leder og er draget af en dagsorden, bevægelse eller struktur og styrkemæssigt svagere. 'Hippieuglen' behandles i næste nyhedsbrev.

(Superkraft og krypton kommer afslutningsvis efter gennemgang af alle arketyper)

Disclaimer: Arketyperne fremstilles på baggrund af viden om Jung og de 4 personlighedstræk, Tavistock Institute ift. psykodynamisk tænkning jf. gruppedynamik/magtbegreber samt Cialdini ift. manipulation som en base for grundforståelse. Det er en subjektiv fortolkning, der også er baseret på personlige erfaringer og skal behandles derefter.

Afslutning

Arketyper som 'den sociale selvmorder' kan være udfordrende og skadelige i et ledelsesmiljø. Deres evne til at manipulere, sløre og bruge følelsesmæssig påvirkning som et magtredskab kan underminere samarbejdet og hindre positive forandringer. Det er vigtigt for organisationer at være opmærksomme på denne arketype og have klare retningslinjer og strukturer på plads for at imødegå deres negative indflydelse.

’Den sociale selvmorder’ er netop den superskurk, der udvider sit råderum, særligt når en organisation er i mistrivsel. Ved at fastholde fokus på sammenhæng, struktur og aftaler skal denne arketype lukkes ned - for altid.

For organisationer er det en udfordring at håndtere de subtile doser af gift, som 'den sociale selvmorder' sprøjter ud dagligt, og som mange til tider endda accepterer. Frygten for at ødelægge den gode stemning kan være en faktor, som denne arketyper udnytter og trives af. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tolerere en sådan adfærd kun bidrager til dens vedvarende eksistens.

Ved at styrke andre arketyper som 'nattekrigeren' og 'vagthunden', der repræsenterer logiske argumenter og fastholdelse af rammer og lovgivning, kan man modvirke 'den sociale selvmorders taktikker' og skabe et mere sundt og effektivt ledelsesmiljø.

Hvis denne arketype sidder på en topchefstilling, vil organisationen over tid begynde at afspejle dens måde at argumentere på, og det saglige sprog og den gode stemning vil være de første ofre - selvom det ikke nødvendigvis bliver omtalt. #quietquitting.

Viden og visdom via intervention

Få en dybere forståelse af din organisation gennem kortlægning med Mindcloud♻️. Hvis du er interesseret i at udforske muligheder og potentiale, så send os gerne en besked.

Hos Mindcloud♻️ tilbyder vi ledelsestræning, supervision, foredrag og temadage til ledere, der ønsker at styrke både deres eget hjerte og deres medarbejderes. Vi træner ledere i at håndtere udfordringer og åbne op for flere perspektiver, hvilket giver flere muligheder i ledelse.

Mindcloud♻️ ønsker at være en stærk samarbejdspartner for organisationer og vores nyhedsbrev er en refleksions- og indsigtsgivende ressource for alle typer af ledere - herunder dem i det private og offentlige, politikere, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og foreninger.

Mindcloud♻️ dækker alle aspekter af ledelse, herunder proces-, fag-, projekt- og personaleledelse.

I næste nyhedsbrev stiller vi skarpt på sidste arketype – ’hippieuglen’.

Skrevet af: Ayhan Gormez | Mindcloud♻️

Kilder & referencer

9
  • Gladwell, M.(2005): . Blink: The Power of Thinking Without Thinking. Little, Brown and Company.
  • Fogh Jensen, A.(2007): . Tavistock Instituttet: Social teknologi og organisatorisk læring. Dansk Psykologisk Forlag.
  • Gabriel, Yiannis & Hirschhorn, Larry(1999): ”Leaders and Followers”. I: Gabriel, Yiannis (1999): Organizations in Depth. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publ. S. 139-166.
  • ”Organisationspsykologi og psykodynamisk systemteori”. I: Torben Heinskou & Steen Visholm (eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. Hans Reitzels Forlag 2004
  • Jung, C. G.(1921): . Psychological Types. London: Routledge & Kegan Paul.
  • Cialdini, R.B.(2007): . Influence: The Psychology of Persuasion. Harper Collins.
  • Nyvang, Rikke - Linkedin post
  • Stout, Martha.(2006): . The Sociopath Next Door. Broadway Books.
  • Jung, C. G.(1959): . The Archetypes and the Collective Unconscious. London: Routledge.

Fra læsning til praksis

Vil du arbejde med psykodynamisk ledelse i praksis?

Denne artikel er forberedelse til sessionerne 2, 3 på Frisat Ledelse | Masterclass.

Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:

Kortlæg dit eget lederskab gratis

En konto åbner to ting uden beregning

InfluencerMatrix: kalibrér din indflydelsesprofil
Outpost basis: adgang til ledernetværket

Har du allerede en konto?