Arketype 4/8: Lillehoppen – psykologiske influencers (5/10)

En af de manipulative principper, som ’lillehoppen’ anvender er bl.a. "usikkerhed som magtprincip" som kan relateres til Cialdini's princip om "autoritet" og "knaphed". Dette princip går ud på, at mennesker har en tendens til at følge autoriteter eller personer, der opfattes som ekspert på et område.

Dette princip indebærer, at lillehoppen bevidst fremstiller sig selv som usikker eller svag, selvom de i virkeligheden ved, hvad de vil og hvordan de skal opnå det. Dette kan få andre til at tage mere ansvar og tage beslutninger på vegne af lillehoppen, da de tror, at lillehoppen har brug for hjælp eller støtte. Dette sker ved at skabe usikkerhed hos andre og manipulere dem til at tage beslutninger eller handle på en bestemt måde.

En anden manipulativ teknik, som ’lillehoppen’ kan anvende, er "skyldprincippet". Dette indebærer at overføre skylden for problemer eller fejl på andre, selvom ’lillehoppen’ selv har en del af ansvaret. Lillehoppen kan anvende dette princip for at undgå kritik eller konsekvenser for egne handlinger.

Skyldprincippet" kan relateres til Cialdini's princip om "social bevisførelse". Dette princip går ud på, at mennesker har en tendens til at følge andres adfærd, hvis de tror, at denne adfærd er korrekt eller acceptabel. Ved at overføre skylden på andre, kan ’lillehoppen’ manipulere andre til at acceptere denne skyld og dermed undgå kritik eller konsekvenser for egne handlinger.

Ved at skabe usikkerhed og tvivl om andres evner eller beslutninger, kan ’lillehoppen’ manipulere andre til at træffe beslutninger eller handle på en bestemt måde, som ’lillehoppen’ ønsker.

Selvom 'lillehoppen' ikke er god til at formidle, er denne leder en af de bedste manipulatorer blandt de 8 arketyper.

Medarbejderens handlemønster

Medarbejdernes oplevelse af lillehoppen

Medarbejderne oplever ofte, at ’lillehoppen’ er meget bestemmende og autoritær, når de udfordrer dens tænkemåde. Selvom den usikre skyggeside kan anes for et kort øjeblik, bliver den hurtigt skjult bag magtanvendelse og instruktioner. Dette får medarbejderne til at tie stille.

’Lillehoppen’ er også afhængig af, at medarbejderne følger dens måde at tænke på, hvilket kan føre til et besøg fra lederen, hvor der rettes op på situationen. ’Lillehoppen’ ønsker ikke, at lignende situationer opstår igen, og samtalen med medarbejderen afvikles med en mekanisk forståelse for dennes position.

’Lillehoppen’ opsøger medarbejderne i tide og utide, hvor usikkerheden før møder er størst. For ’lillehoppen’ er utrolig optaget af at have loyale følgere for opgaver og handlinger.

Narrativer i korridorerne

Hvordan omtales ’lillehoppen’:

Oplevet minusser:

• Pseudo inddragelse i processer. Det er clearet af forinden.
• Skifter mening efter kontekst.
• Bestemmende og magtfuld i deres ledelsesstil, og der kan opstå en frygt for at udfordre deres tænkning.
• Er ikke bleg for at angribe personligt i plenum.
• Er ikke sikker i sin sag og derfor ikke ret processuelt anlagt.
• Fremmer deres egne interesser på bekostning af andre.
• Lægger skylden på andre for opgaver eller beslutninger, hvor de ikke har nogen synderlig aktie.
• Fremstår vag i sin kommunikation. Præsenterer deres ønsker eller overbevisninger med en usikker fremtoning.
• Tendens til at træffe beslutninger uformelt og uden at inddrage andre, hvilket kan føre til en følelse af eksklusion eller manglende ansvarlighed.

Oplevet plusser:

• Har meget plads til at selv at vælge, hvordan opgaverne skal løses.
• Evnen til at tage hurtige og logiske beslutninger.
• God til at analysere situationer og træffe beslutninger hurtigt, hvilket kan hjælpe med at holde momentum i projektet.
• Er ofte målorienteret og vil stræbe efter at nå de fastsatte mål og succeskriterier.
• Har en tendens til at have en analytisk tilgang til problemløsning, hvilket kan hjælpe med at identificere og løse problemer på en effektiv måde.

Særkende

Usikkerheden påvirker interaktionen i det sociale samspil, og derfor er brugen af icebreakers omkring sociale emner til møderne afgørende. For eksempel kan man sige:

"Jeg har købt et nyt sommerhus og havde en virkelig hyggelig weekend med at shoppe."

Det er også et forsøg på at signalere til andre, at man er velstående eller succesfuld og dermed øge sin sociale status i gruppen.

Tænker kun i egen silo med et monofagligt synspunkt ligesom ’vagthunden’. Tro mod den bureaukratisk definerede opgaveramme. Stiller ikke spørgsmål til lovens hensigter. Dog er ikke bleg for at tale med medarbejdere i en mere løs tone om rimeligheden i rammernes eller lovens hensigter. Dette er lidt en anden tilgang ift. ’vagthunden’, der ikke interagerer lignende socialt.

Fremstår hverken med en stærk personlighed, faglig stærk autoritet eller karisma. Er meget pragmatisk med quick’n’dirty beslutninger. Denne kompetence kan, som handlingsproces, være meget brugbar udelukkelsesmetodisk og derved være kompleksitetsreducerende.

I sin interaktion og forsøget på at være ’folkelig’ lytter ’lillehoppen’ til de forskellige personlige ståsteder, da disser lagres til brug senere, hvis nødvendigt. Det opfanges mere analytisk og ikke som ’den stille surfer’ via intuition.

'Lillehoppen' har en meget talende personlighed og kan fastholde grebet i forhold til modspil i plenum med medarbejdere. Dette kan dog føre til, at dagsordenen ikke overholdes, men informationen efterfølgende suppleres på mail. Selvom emnet kan være et refleksionspunkt, angives en logisk forklaring om, at tiden ikke kan afsættes, og derfor sendes en mail om 'den nødsagne beslutning efter bedste evne'. Dette kan sende skylden til gruppens manglende overholdelse af dagsordenen og derfra et indirekte ansvar til medarbejderne.

Som arketypen også viser, så tages der ikke ansvar for egne lederkompetencer, men det altid kan pege på støjende faktorer i medarbejdergruppen. Det udelukker enhver anden tænkning med tidligere nævnte argumenter.

'Lillehoppen' har en svaghed for stærke personligheder, hvilket kan betyde at blive påvirket af den personlige styrke. Den stærke person kan udnytte lillehoppens svaghed til at dominere og tage kontrollen over teamet ved at italesætte manglende bredde i tænkningen.

Styrketest:

For hver arketype præsenteres en styrkedefinition i forhold til evnen til at "vinde kampe" i at overtale og påvirke andre ledere. Der beskrives, hvilke psykologiske overtalelsesteknikker og påvirkninger der kan være effektive i strategiske samtaler.

Arketypens 'krypton'.

Slår sig på ’den sociale selvmorder’, ’komfårtzonelederen’ og ’popkaninen’. 

'Lillehoppen' har en svaghed for stærke personligheder, og dette kan udspille sig på flere måder. For eksempel kan 'den sociale selvmorder' udfordre 'lillehoppens' autoritet og kræve sin vetoret på noget, der føles forkert. 'Lillehoppen' vil forsøge at overbevise med stærk autoritet, men 'den sociale selvmorder' næres af stærke autoriteter og vil aktivt søge efter 'lillehoppens' personlige usikkerheder og anvende dem i samtalen. I denne situation kan 'lillehoppen' miste terræn og miste eget overblik på sin personlige usikkerhed.

'Komfårtzonelederen' ønsker ikke forandring og tager ikke ansvar for opgaverne. 'Lillehoppens' manipulative strategi er at få andre til at tage opgaverne, men hvis det ikke sker, vil 'komfårtzonelederen' stå stærkere, da opgaverne ikke vil naturligt løses.

Endelig kan 'popkaninen' udfordre 'lillehoppens' kendte ramme med nytænkning og en anderledes tilgang. 'Popkaninen' har en større evne til at tune sig ind på stemningen på dagen og kan derfor vinde kommunikativt med større overbevisning.

Superkraft

Kan nulstille 'vagthunden' med magt og 'nattekrigeren' med negligering.

’Lillehoppen’ som den tænkende pendant til ’vagthunden’, kan med en mere overbevisende social bevisførelse skabe en usikkerhed hos ’vagthunden’ og få den til at tvivle egne fortolkninger for en stund. Det skaber et tomrum og moment for handling til beslutninger og gør, at ’lillehoppen’ har kan mobilisere handlinger mod egne overbevisninger.

’Lillehoppen’ kan med sin negligering af ’nattekrigerens’ synspunkter tage styrepinden til de strategiske samtaler. ’Nattekrigeren’ har en svaghed for den gode samtale, indeholdende dydighed og gensidig respekt for forskellige aspekter. Dette behøver ’lillehoppen’ ikke for at få egne beslutninger gennemtruffet. Kan nemmere være handlingsorienteret i processuelle forløb med ’nattekrigerens’ iver for at komme til ende i en evt. læringsproces.

(Superkraft og krypton kommer afslutningsvis efter gennemgang af alle arketyper)

Disclaimer: Arketyperne fremstilles på baggrund af viden om Jung og de 4 personlighedstræk, Tavistock Institute ift. psykodynamisk tænkning jf. gruppedynamik/magtbegreber samt Cialdini ift. manipulation som en base for grundforståelse. Det er en subjektiv fortolkning, der også er baseret på personlige erfaringer og skal behandles derefter.

Afslutning

Afslutning og fremtidige perspektiver

En tænkende og usikker leder kan have sine udfordringer, men det betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende ikke kan lykkes som leder.

Tværtimod kan en sådan leder have en række positive egenskaber, såsom evnen til at fastholde en tænkning der virker i omsætningen til produktion uden det udfordrer eksisterende normer og strukturer.

Det er en styrke at være opmærksom på sin egen usikkerhed, da det kan bidrage til en større ydmyghed og åbenhed overfor input og feedback fra medarbejdere og kollegaer. Det er vigtigt, at en analytisk tænkende leder arbejder med sin egen udvikling og styrker sin selvtillid og selvindsigt.

En usikker leder kan have gavn af at arbejde med sin skyggeside og styrke sin selvtillid og selvstændighed. Dette kan ske ved at undersøge og anerkende de ubevidste dele af ens personlighed og lære at træffe beslutninger på egen hånd uden at søge bekræftelse fra andre.

Med den rette indsats og de rette værktøjer kan en sådan leder skabe en sund og konstruktiv arbejdskultur, hvor medarbejdere føler sig hørt og værdsat, og hvor virksomheden kan trives og udvikle sig. Men, det kræver at ’lillehoppen’ finder årsagen til den intrapsykiske usikkerhed og evt. angst Ellers gentager historien sig igen.