Gå til indhold
Alle artikler
Nyhedsbrev #4Organisationspsykologi

HR-traditionens rødder – og kontrasten til passioneret opgaveløsning

Ayhan Gormez12. november 20229 min. læsetid
Kort fortalt

HR-traditionen blev grundlagt gennem Hawthorne-studierne i 1927-1932, som viste, at arbejdsmiljøet og sociale interaktioner påvirker medarbejdernes produktivitet mere end forventet. Desuden udfordrer passioneret opgaveløsning den klassiske arbejdsuge ved at fokusere på medarbejdernes følelser og psykologiske behov, hvilket kan føre til øget engagement og produktivitet.

HR-traditionens rødder – og kontrasten til passioneret opgaveløsning — Organisationspsykologi — artikel af Ayhan Gormez, Mindcloud
Lyt til artiklen
Nyhedsbrev #4 – Hvornår blev HR-traditionen grundlagt, og er passioneret opgaveløsning en stærk kontrast til klassisk arbejdsugetænkning?

Hawthorne-studierne og deres betydning

Vidste du, at 30 minutters frokostpause, 15 minutters eftermiddagspause og en 37-timers arbejdsuge stammer fra undersøgelser tilbage i perioden 1927-1932?

Mayo og Human Relations-traditionen

Undersøgelserne kaldes Hawthorne-studierne og det en forsker ve navn Elton Mayo, der tolkede resultaterne af studierne. Faktisk er det her, at Human Relations-traditionen bliver grundlagt.

Mayo var både psykolog og sociolog. Han brugte det meste af sin karriere på Harvard Business School (1926-1947), hvor han var professor i industrielle undersøgelser. Gruppearbejde og det anti-autoritære oprør har begge deres rødder her, og det er i praksis først i relation til disse opdagelser og denne tænkning, at arbejdere, kvinder og børn bliver udstyret med en psyke og meninger og iagttagelsesevne.

Hawthorne-studierne var et eksperiment, der blev udført på Western Electrics fabrikker i Hawthorne tæt på Chicago i årene 1927-1932. Eksperimentet skulle finde sammenhænge mellem ændringer i det fysiske arbejdsmiljø og ændringer i arbejdernes produktivitet. Som udgangspunkt handlede studierne om at variere belysning, hvilepauser - både i længde og antal - for nogle grupper af arbejdere. Parallelt havde man kontrolgrupper, der arbejdede i et uændret miljø.

Forventningen om, at en forbedring i arbejdsmiljøet ville forøge produktiviteten, blev bekræftet, men man viste meget overraskende, at produktiviteten også steg, når forsøgsgrupperne vendte tilbage til deres oprindelige, dårligere arbejdsmiljø.

Faktisk medførte det en højere produktivitet, uanset hvilke ændringer man indførte. Endnu en overraskelse var, at kontrolgruppernes produktivitet også steg – selvom deres arbejdsmiljø overhovedet ikke blev ændret.

Studiernes resultater blev tolket af Mayo sådan, at medlemmerne af forsøgsgruppen oplevede sig selv som noget ganske særligt ved at være udvalgt. Kontrolgruppen blev observeret og fik på denne måde også en fornemmelse af, at man interesserede sig for deres behov, da man gav arbejderne opmærksomhed. Begrebet "Hawthorne-effekten" er et udtryk for det særlige metodeproblem, at forskningen i sig selv har en effekt, som det er næsten umuligt at eliminere.

Hawthorne-effekten viste, at arbejdere, der bliver vidende observeret, har en effekt. Som forsker havde man meldt, at medarbejderne vil blive observeret i deres gruppeadfærd og at de dermed ikke fik adgang til de autentiske observationer, fordi gruppens deltagere forholdt sig til forskernes tilstedeværelse som observatører. Vi ændrer adfærd, når vi bliver observeret, var et af mange fund dengang. Desuden kan det skade studiets naturlige validitet. Dog er en løsning, i den forbindelse, at man som forsker deltager aktivt, på lige fod, med gruppens øvrige medlemmer, så det ikke længere opleves, at man bliver ’overvåget’.

Effektivitet og samarbejde blandt ansatte

Pointerne i Mayos forskning er, at der er 3 opgaver, man som medarbejder konstant forholder sig til. De 2 første er spørgsmål om effektivitet (rationelle beslutninger udfra 1. videnskabelige og 2. tekniske færdigheder), og det sidste om efficiency.

Pointerne i Mayo's forskning er, at der er tre opgaver, som man som medarbejder konstant skal forholde sig til. De to første drejer sig om effektivitet (rationelle beslutninger baseret på henholdsvis 1. videnskabelige og 2. tekniske færdigheder), og den tredje drejer sig om "efficiency". Her taler man om menneskers/medarbejderes helhjertede samarbejde med hinanden. Dette vil vi vende tilbage til senere i teksten.

Desuden beskæftiger Mayo sig med interviewprogrammet og kredsen omkring måden, spørgsmålene bliver stillet på. Jeg vil fremhæve, at det er i interviewets spæde start, når vi taler om virksomheder og mennesker i symbiose, at der opstår en erkendelse omkring, hvor dybt den videnskabelige udvikling og den industrielle revolution har påvirket sociale strukturer.

Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 25. januar

Så ja, anbefalingerne om pauselængder og antallet af arbejdstimer i en uge kommer fra denne undersøgelse. På det tidspunkt i den industrielle tænkning blev resultaterne af studierne anbefalet til virksomheder som en effektiv sammensætning af anvendt tid til at løse opgaver i produktionen.

Studierne viser også, at hvis man giver arbejderne en mission og opmærksomhed, så vil arbejderne have en højere effektivitet. Arbejderne følte, at de var en del af noget, da der blev vakt en interesse for deres arbejde. Derfor blev de medarbejdere og ikke blot arbejdere.

At ledelsen viser en interesse i medarbejdernes arbejde?

Skal vi ikke lige kigge lidt på det?

Jeg bringer Kurt Lewin ind. Lewin er forskeren, der har beskrevet de tre stile i ledelse. Via feltstudier omkring grupper og definition af grupper har Lewin beskrevet tre forskellige ledelsesstile: den demokratiske, laissez-faire og den autokratiske. Via aktionsforskning har Lewin konstateret, at hvert menneske besidder nogle egne ambitioner (individualisme) omkring retning, og at den autokratiske ledelsesstil er meget dominerende og i den forbindelse dekobler individualismen (beskrevet som den enkeltes lokomotiv). Heri argumenteres også for, at følelsen om at være knyttet til en gruppe og at en gruppe defineres som summen af individer.

Lewin fremhæver sociale konflikter via observationer af børn (social space), hvor en enkelt er undertrykt pga. en autokratisk gruppe, og studierne i kontrast til selvsamme gruppe i en demokratisk gruppesfære, hvor den unge oplever en mere venlig og behagelig atmosfære. Lewin pointerer betydningen af en demokratisk gruppe som værende tryg nok til at kunne opleves venlig, åben og samarbejdsfremmende. Lewin konkluderer, ikke overraskende, at den demokratiske ledelsesstil er den optimale form. I dag ser vi faktisk, at de trygge grupper via begrebet psykologisk tryghed er de fremmende rammer for at skabe innovative teams og løsninger.

Passioneret ledelse og innovation

Hvis vi så befinder os i en demokratisk ledelsesstil og en demokratisk gruppe, så lad os dykke ned i det med at være passioneret. Her tager jeg fat om en forsker - Larry Hirschhorn, der beskriver begrebet passion og trækker på nogle eksempler. Det er den passionerede modeltog-kreatør samt skabelsen af et alternativt styresystem Linux. I begge tilfælde er de drevet af passionen i, at skabe noget og ikke nødvendigvis profiterer økonomisk af det, andet end forløsningen i at lykkes.

Skabelsen af 'Open Source'-tænkningen startede med skabelsen af Linux, der blandt andet har tvunget etablerede firmaer som IBM og Microsoft til at støtte initiativet frem for at bekæmpe det. Hirschhorn beskriver også den mørke side af at være passioneret, herunder at være asocial i sit væsen og kun kan fungere i grupper med samme passion. Passionen er fundamentet for innovation, pointerer Hirschhorn. I den kontekst er passioneret ledelse med hjerte med til at skabe andres forfølgelse af deres egen passion. Derfor kan enkelte medlemmer skabe en følelsesmæssig atmosfære, hvor det kan trække al energi (luft) ud af rummet ved konfliktdannelse.

Her argumenterer Hirschhorn for 3 stadier, hvori han blandt andet fremhæver tension, provokation og underminering af autoritet i tilfælde af manglende fælles passion (retning). Passion kan fortolkes, som Hirschhorn gør, ved at inddrage Freuds teorier omkring "Love between a couple". Ved passioneret ledelse bringes opmærksomheden henimod, at et klassisk hierarki ikke eksisterer andet end på papiret - da et autokratisk ledelsesrum eller topdown-opgaver ikke er modtagelige i disse miljøer. Medarbejderne er drevet af en passion for at løse en given opgave og kan decentral selv se bedre løsninger. Derfor bør der kigges på netværksledelse, på tværs af matrixer mv. Som leder handler det om at kunne styrke gruppens vækstbetingelser. Det kaster derfor vores opmærksomhed på, hvad virksomhederne/organisationen ønsker. Hvis virksomheden ønsker at skabe en fleksibel organisation, skal vi kigge på de rammer, medarbejderne er i. Hvis rammen er, at der er grænser som i en klassisk organisation, gør det, at organisationen ikke når sit potentiale pga. organisatoriske rigide tøjler. Fokus er balancen mellem det linjehierarkiske, hvor det er simpelt, klart og relativt stabilt, versus en mere fleksibel organisation, hvor fokus er effektivitet, innovation og produktivitet. Hirschhorn fremhæver, at nøglen i en fleksibel organisationsstruktur er en god arbejdsrelation skabt på det rette tidspunkt, hvor skills, talent og innovation kan skabe nye veje for resten af organisationen.

Hirschhorn taler om grænser (oversat: boundaries) i fire størrelser - autoritet, opgave, politik og identitet. Hirschhorn fremhæver, at autoriteten i at være en del af en "gruppe" mappes mere i psykologiske koblinger imellem medarbejderne - såsom relationen mellem ekspert og novice, leder og medarbejder, afslører og offer. Det vil sige, at autoriteten kan opløses til flere lag - hvem bestemmer over hvad? Hvem er fageksperten, hvem er personalelederen, hvem er den udførende? De tegner et paradoks, at lederen ønskes at befinde sig i det rationelle og strategiske rum, hvor medarbejderne er i produktionsrummet, hvor de begge tegner et afhængighedsbillede i, at parterne skal lytte for dels at lede og udføre en ordre. Hvis medarbejderen ikke gør, tales der om "foolishness" og en underminering af ledelsen. Disse grænser beskrives som domæner, hvor man som individ kan befinde sig i, samt det legitimerer forskellige tankeprocesser og forventninger - dels i handlinger og relationer.

Hvordan kan vi runde dette nyhedsbrev af?

Vi har en arbejdsuge, der stammer fra 1920'erne. Den blev sammensat således, at den baserer sig på medarbejdernes effektive tid i en produktionsvirksomhed - i kernen af industrialiseringen.

Hvis vi kobler en passion, demokratisk ledelsesform og en verden, der stiller krav til hjernen/hjertet blandt medarbejderne, så er det vel lidt absurd, at vi stadig sætter organisatoriske rammer op, der er tilpasset musklerne?

Men hvad er best practice på området, blot for at koble os ud af teoriens verden? Hvordan kan passionerede medarbejdere organiseres omkring en hovedopgave? Det kalder på, hvordan man i en organisation kan designe nye rammer og opgavefællesskaber. Det handler om et ledelsesmæssigt mod og evne til forandring. Hvordan kan man skabe en fleksibel organisation i kontrast til en stabil en? Hvilke indbyggede krydspres vil være de naturlige byrder i rollen som leder, og hvordan kan demokratisk ledelsesstil forvaltes? Det kan særligt handle om lederautoriteten og den formelle magt, man organisatorisk har fået tildelt.

Skabelse af fleksible organisationer

I en udfordret organisatorisk ramme giver man ikke talentmassen lov, og tanker om fleksible organisationer ofres for linjeledelse. Den nævnte ramme giver ikke de bedste vækstbetingelser for passionerede medarbejdere og særligt ikke for de nye unge mennesker, der entrerer arbejdsmarkedet. Vi taler om udviskede grænser imellem arbejde og passion samt organisationens dybe mening med deres ideal og retning. Det handler om den menneskelige relation som et væsentligt parameter for at kunne lykkes.

Yep.. Velkommen til den komplekse leder anno 2022. For opgaven er mere at sige nej end at vælge ja. I en organisatorisk kontekst kan det blive yderligere kompliceret med hele den elektroniske æra, vi er i, og dens betydning for om mennesket kan agere passioneret, men også fungere som enkelte individer i vores private sfære. At arbejdet yderligere trænger ind i det private, kan ikke afvises - tablets, mails om aftenen, SoMe med medarbejdere mv. Spørgsmålet er mere, om vi også har modnet etikken i at være i dette spændingsfelt som ledere og familiemedlemmer? Og evner vi at sige fra?

Kilder & referencer

3
  • Elton Mayo
  • Kurt Lewin
  • Larry Hirschhorn

Fra læsning til praksis

Vil du forstå din egen organisation dybere?

Denne artikel er forberedelse til sessionerne 2, 3 på Frisat Ledelse | Masterclass.

Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:

Kortlæg dit eget lederskab gratis

En konto åbner to ting uden beregning

InfluencerMatrix: kalibrér din indflydelsesprofil
Outpost basis: adgang til ledernetværket

Har du allerede en konto?