Er resonansfællesskaber et opgør med bullshit business?

En undersøgelse fra Deloitte viser, at 87% af millennials mener, at en virksomheds sociale og miljømæssige ansvar er vigtigt. 

En ledelse, som viser ansvarlighed og engagement i samfundets problemer, kan bidrage til en følelse af resonans blandt medarbejdere. 

Endelig kan resonans i ledelse også være et spørgsmål om at skabe en positiv arbejdspladskultur. Der er flere undersøgelser og rapporter, der dokumenterer fordelene ved en positiv arbejdspladskultur, øget produktivitet og bedre evne til at tiltrække og fastholde talenter (se kilder nederst). 

Det lyder jo egentlig fornuftigt, men måske vi skulle kigge på det store regnestykke – altså udfra et samfundsperspektiv

Post-vækst samfund hvad er det

Post-vækstsamfund henviser til en økonomisk og samfundsmæssig model, der er baseret på principperne om bæredygtighed, økologi og social retfærdighed. Det er en vision om et samfund, hvor økonomisk vækst ikke længere er det primære mål, men i stedet fokuseres på at skabe en bæredygtig balance mellem økonomi, miljø og samfundsmæssig trivsel.

I et post-vækstsamfund er økonomisk aktivitet og forbrug baseret på en mere afbalanceret fordeling af ressourcer og en mere bæredygtig produktion og forbrug af varer og tjenester. Der lægges vægt på at reducere spild og genanvende og genbruge materialer, og der er også fokus på at skabe mere sociale og miljømæssigt ansvarlige arbejdsforhold.

Post-vækst samfundet søger at imødekomme behovene i samfundet uden at overforbruge ressourcerne og skade miljøet og samtidig fremme social retfærdighed og lighed. Det indebærer også en ændring af samfundets holdning til forbrug og forventninger til livskvalitet, og i stedet fokusere på trivsel og livskvalitet på en mere helhedsorienteret måde.

Hvordan kan det kobles til resonans

Rosa bruger begrebet "aksler" som en metafor for de tre områder i vores liv, hvor vi søger at opnå en følelse af mening: arbejde, kærlighed og fritid. Ifølge Rosa er disse tre aksler fundamentale for vores oplevelse af lykke og tilfredshed i tilværelsen.

Den første akse er arbejdet, hvor Rosa betragter det som en vigtig kilde til selvrealisering og mening i tilværelsen. Han mener, at arbejdet ikke blot skal være et middel til at tjene penge, men også en kilde til meningsfuld aktivitet og personlig vækst.

Den anden akse er kærligheden, hvor Rosa ser på vores relationer og interaktioner med andre mennesker som en vigtig kilde til mening. Han mener, at den dybe følelse af tilknytning og samhørighed, som vi kan opleve i vores relationer til andre, er afgørende for vores trivsel og lykke.

Den tredje akse er fritiden, som Rosa betragter som en kilde til personlig udfoldelse og selvrealisering. Han mener, at det er vigtigt at have tid og mulighed for at dyrke vores interesser og passioner, og at fritiden dermed kan være en afgørende kilde til mening og tilfredshed i tilværelsen.

Rosa betragter akslerne som de tre områder, hvor vi kan finde mening i livet. Hvis en eller flere af akslerne mangler eller er svagt udviklet, kan det have alvorlige konsekvenser for vores trivsel og lykke. Derfor er det vigtigt at have en balance mellem arbejde, kærlighed og fritid for at opnå en følelse af mening og tilfredshed i tilværelsen.

Hvad sker der, når vi mangler på de 3 aksler

Konsekvenser af mangel på resonans

Ved mangel bliver vores relationer til verden og til hinanden mere distancerede, fragmenterede og flygtige i takt med den øgede modernisering og teknologisering af samfundet.

Rosa kalder det resonanskriser og kan vise sig på flere måder, herunder:

• En følelse af fremmedgørelse og ensomhed i forhold til vores omgivelser og andre mennesker.
• En følelse af at miste grebet om tiden og livet, og at livet går for hurtigt og bliver mere og mere overfladisk.
• En følelse af meningsløshed og tomhed, hvor vores handlinger ikke længere giver mening eller føles meningsfulde.
• En følelse af manglende forankring i en stabil og meningsfuld tilværelse.

Rosa argumenterer for, at resonanskriserne er en af de store udfordringer i senmoderniteten, og at vi som samfund og som individer må arbejde på at genoprette en resonant forbindelse til verden og hinanden for at overvinde disse kriser og opnå en mere meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse.

Der en tendens i senmoderniteten der fremmer, at mange af vores daglige aktiviteter og relationer opleves som en slags livets ørkener, hvor vi føler os fremmedgjorte, ensomme og måske endda meningsløse. 

Samtidig er der også oaser, hvor vi oplever en resonant forbindelse til verden og hinanden, hvor tiden går langsommere, og hvor vi føler os mere forbundet og til stede.

Rosa mener, at det er vigtigt at anerkende både ørkener og oaser i vores liv, men at vi samtidig bør stræbe efter at øge antallet af oaser og mindske antallet af ørkener. Dette kan vi gøre ved at være mere opmærksomme på vores daglige praksisser og relationer og søge at skabe mere resonans i vores tilværelse.

Aggressionspunkter og business bullshit

Denne type samtaler, som ledere fører med deres kolleger, chefer og medarbejdere, er karakteriseret ved et aggressionspunkt, hvor man arbejder instrumentelt i retning af effektivitet, præstation og kontrol. Det kan føre til fremmedgørelse, især når samtalerne er præget af abstrakte sproglige former, kaldet business bullshit, der er distanceret fra det levede liv og vanskeligt at føle nogen forbindelse til. Kommunikation gennem historiefortælling kan derimod aktivere vibration og følelsesmæssige forbindelser. Begrebet "Bullshit Business" er skrevet i selvsamme bog, af filosoffen og forfatteren André Spicer.

Resonansfællesskab som respons på pres, udmattelse og ensomhed

Resonansfællesskaber som løsning

Ledere kan internalisere og vende presset og idealerne indad, hvilket bidrager til fremmedgørelse. Når man lukker sig for verden, bliver verden også stum for én. Derfor kan et resonansfællesskab være en respons på pres, udmattelse og ensomhed. Fortællinger kan skabe et resonansrum, hvor man kan forbinde sig til andre på en måde, der skaber emotionel bevægelse. Ledere kan arbejde systematisk med at føre samtaler, hvor man insisterer på ikke kun at drøfte sager i ’power point format’, men også taler om det responsive felt, man agerer i som leder sammen med andre mennesker. Historiefortælling kan være en god måde at starte på, men det kræver mod og erkendelse af egne vanskeligheder og udfordringer.

Kan resonans og psykodynamisk supervision forenes

Ja, resonans og psykodynamisk supervision kan forenes på flere måder.

Først og fremmest kan resonansteorien bidrage til at forstå og forklare nogle af de psykodynamiske koncepter og fænomener. For eksempel kan resonans forklare, hvordan mennesker kan udvikle en tilknytning til bestemte objekter eller mennesker, som er central for psykodynamiske teorier. 

Resonans kan også forklare, hvordan mennesker kan opleve følelsesmæssige forstyrrelser og traumer, som kan påvirke deres relationer og interaktioner med andre.

På samme måde kan psykodynamisk tænkning bidrage til at forstå og uddybe nogle af de resonans teoretiske koncepter og fænomener. For eksempel kan psykodynamisk tænkning forklare, hvordan tidligere erfaringer og relationer kan påvirke en persons evne til at opleve resonans i nutiden.