Mediers betydning for roller og autoritet i organisationer

I Max Webers snart 100 år gamle tekst beskriver han konsekvenserne for embedsmndens personlige stilling og hvordan embedsmandens fagspecifikke viden øger hans status i samfundshierarkiet:

”Den faktiske sociale position er normalt højest der, hvor der i gamle kulturlande er et stærkt behov for faguddannet forvaltning, og hvor der desuden findes en stærk og ikke labil social differentiering. Den andetsteds omtalte betydning af de uddannelsesbeviser, der plejer at være en kvalifikationsforudsætning for embedet, øger i sagens natur "stands"-momentet i embedsmandens sociale position.”

Jeg drager her en sammenligning med Meyrowitz, som i sin tekst beskriver autoritet som noget, der forbedres ved isoleret information og som svækkes, når informationer fusionerer. Han skriver, at ved at bevare en ulige kontrol over informationer er det personen med den højeste status, der kan indlede til samspil/interaktion. For eksempel kan læreren stille eleven spørgsmål, og lægen kan stille patienten spørgsmål, som de ikke kan stille tilbage.

Visholm beskriver om autoritetsrelationen, at "det elektroniske medie har sænket lærernes vidensoverskud i forhold til resten af befolkningen" og at det har betydning for deres manglende autoritetsrolle i dag. Den teknologiske udvikling har ændret og øget tilgangen til information. Derved har det også ført til ændringer i vores billeder af, hvad der skaber autoritet.

Bureaukratiets rolle i moderne organisationer

Et bud på, om bureaukratiet stadig lever inden for det socialpædagogiske område er, at det opleves som en ydre styring fra forskellige myndigheder. På socialområdet føres der tilsyn fra socialtilsynet, det risikobaserede tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, arbejdsmiljøtilsyn fra Arbejdstilsynet, og nu, med den nye persondataforordning, kan vi også se frem til tilsyn fra Datatilsynet.

Dette kræver og bevirker, at socialpædagoger i dag arbejder mere administrativt samt at der er kommet et større behov og fokus på kvalifikationen: dokumentation og skriftlighed for pædagoger.

Skiftende krav til pædagogisk autoritet

Også i ansættelsessammenhæng lægges der i dag bl.a. større vægt på, at pædagoger har gode IT-kundskaber og stærke skriftlige evner. Det er egenskaber, som ikke nødvendigvis har noget med god pædagogik at gøre, men som tilgodeser de mange tilsyn. Konsekvensen i det pædagogiske arbejde er, at regler, retningslinjer og instrukser kommer til at fylde mere i hverdagen, med fare for mindre tid og fokus på det kreative, personlige og omsorgsfulde pædagogiske arbejde.

Det er selvfølgelig vigtigt at bringe en tidsfaktor ind. Både Visholm og Meyrowitz er lidt mere af nyere dato og forholder sig til autoriteternes ståsted som værende afmystificeret pga. elektroniske mediers indtog i samfundet. Weber tager ikke afstik af dette. Det er heller ikke Webers virke. Webers formål er at gøre op med enevældet og alt for meget kontrol/autoritet til enkelte, hvilket var historisk nødvendigt i den tid. Visholm og Meyrowitz anfægter ikke organisationsformen, men i stedet forholder sig til påvirkninger for en organisation pga. ændrede samfundsmodeller.

Visholm har dog et større fokus på det personlige (image, anerkendelse mv.) end Meyrowitz. Meyrowitz opererer mere på gruppedannelser i situationer og forholder sig til betydningen af det elektroniske medie som et nyt fænomen i datiden. Teksterne komplementerer hinanden, hvor det for mig skrives i de perioder (1922, 1986 og 1993). I dannelsen af demokratiet og det løbende ønske om åbenhed påvirkes tænkningen af organisation, autoritet og person.

Ledelse og personlig autoritet

Når man som leder synes, man skal være i øjenhøjde med sine medarbejdere, afmystificerer man sig selv som rollen 'leder' og er derved nødsaget til at arbejde med den personbaserede autoritet i stedet for den rollebaserede. Her bringer man sin person i spil og bliver vel målt på sine dyder og laster (jf. Aristoteles). Deraf kompleksiteten i ens ledelsesrum. For hvor langt kan en leder gå i det personlige rum med sin organisation og medarbejdere? Og er det ikke bundet til, hvilke menneskelige investeringer der er foretaget af lederen forud for?