Patos i ledelse – når følelsesappeller drukner dømmekraft

Men her er problemet: Når patos bliver det eneste greb, begynder det at tabe sin effekt. Det, der engang føltes autentisk og kraftfuldt, begynder at blive forudsigeligt og lidt... trættende.

En leder, der konstant baserer sin kommunikation på patos, risikerer at skabe en "patos-træthed". I stedet for at engagere bliver modtagerne følelsesmæssigt udmattede. Det er ligesom at høre på en, der konstant taler i et højt toneleje – i starten lytter man opmærksomt, men efterhånden begynder man at tune ud. De konstante følelsesladede appeller ja, det engang vakte stærke reaktioner, kan pludselig virke overfladisk og manipulerende.

Når patos begynder at føles manipulerende

Den anden risiko ved at anvende patos konstant er, at det kan begynde at føles manipulerende. Når ledere gentagne gange trækker på følelserne, kan medarbejdere eller følgere begynde at føle, at de bliver drevet til bestemte handlinger på grund af følelsesmæssige manipulationer, snarere end logiske argumenter. Hvis hver eneste opfordring til at deltage i et projekt eller bakke op om en strategi ledsages af en tårevædet historie om virksomhedens kamp og lidenskab, kan folk hurtigt begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om lederen bruger følelser som en taktisk manøvre frem for ægte passion.

Det er lidt som at være i et forhold, hvor den ene part konstant bruger store følelsesudbrud for at få sin vilje. Til sidst mister det sin kraft, og den anden part begynder at tvivle oprigtigheden. På samme måde kan medarbejdere og følgere blive skeptiske over for ledere, der hele tiden anvender patos som deres primære værktøj.

☑️ Læs gerne mine artikler og nyhedsbreve om manipulation og psykologiske influencers: mindcloud.dk

Det evige løftede øjenbryn – skeptikerne i kulissen

Og så er der skeptikerne – dem, der altid sidder med et løftet øjenbryn, hver gang der dukker endnu et følelsesladet opslag op. Disse mennesker vil hurtigt begynde at se igennem patos-overload og tænke:

"Ja, ja, det er fint med alt det følelsesfis, men hvad er det, du egentlig vil have os til"

Når patos fylder for meget, kan det skygge for de konkrete budskaber, som faktisk er vigtige. Hvis en leder ikke også har et klart og logisk fundament at støtte sig til (logos), vil de skeptiske sjæle hurtigt miste interessen og måske endda begynde at afvise det følelsesladede budskab som irrelevant. Fordi kombinationen af portrætbilledet, teksten taler et patos sprog og indholdet bliver sekundært. Her vil kloge SoMe algoritmeeksperter mene, at det genererer bedre eksponering med portrætbilleder.

Kort sagt: Stop med at aktivere din organisation til at bruge sociale medier, bare fordi det er et godt kommunikativt træk at formidle events, besøg, resultater og begivenheder. Det bør have en klar strategi, og det handler ikke om at poste løs med 'positiv psykologiske' budskaber som:

Jeg er stolt af min organisationstekst i et Messias-lignende opslag, hvor den selvopofrende leder fremstiller sin rolle som en 'frelser' med de rette moralske værdier.

Svar 1: 'Du er en skøn chef.'

Svar 2: 'Vi gør det sååå godt her i virksomheden..'

Chefkollega deler opslaget med teksten "jeg er stolt i at være i organisation med den bedste chefgruppe".

Det kan hurtigt blive overfladisk og miste troværdighed. Det handler ikke om at jagte likes eller skabe et glansbillede, men om at kommunikere med autenticitet og ægthed. En stærk strategi på sociale medier kræver en dybere forståelse af, hvad organisationen vil sige, og hvordan man engagerer sine følgere på en meningsfuld måde. Det handler om at skabe den ægte forbindelse – en, der går dybere end overfladisk ros og selvpromovering.

Dekobling mellem ledelse og medarbejdere

Når ledere bruger sociale medier til at fylde deres opslag med patos, kan det ofte skabe en utilsigtet virkning – både eksternt og internt i virksomheden.

Eksternt kan det skabe den førnævnte sammenligning, hvor medarbejdere i andre virksomheder begynder at føle, at deres egen arbejdsplads er kedelig eller mindre inspirerende.

Internt kan det også have en dybt problematisk effekt: en følelse af dekobling blandt medarbejdere, især dem nederst i hierarkiet.

I mange tilfælde er det typisk cheferne eller toplederne, der står bag de følelsesladede opslag på sociale medier.

De maler et billede af virksomheden som et dynamisk og spændende sted, hvor der hele tiden sker store ting, og hvor alle arbejder for et fælles formål. Men denne form for kommunikation kommer ofte fra toppen – og bliver ikke nødvendigvis oplevet på samme måde af dem, der sidder længere nede i organisationen.

For en medarbejder i et mere operationelt eller lavere positioneret job kan det være svært at se sammenhængen mellem de grandiose visioner og følelser, der deles online, og den daglige rutine, de oplever. Mens lederen taler om store drømme og strategiske mål, kan den enkelte medarbejder føle sig fanget i trivielt arbejde uden nogen synlig forbindelse til de store følelser, der bliver kommunikeret.

Til sæsonfinalen af Kaffe & Ledelse i Bremen Teater, sagde tidligere Stadsdirektør for Odense Kommune , Stefan Andersen, "...at de lokaler medarbejdere, en regnfuld mandag morgen i daginstitutionen Spilloppen, ikke altid vil gide at høre om at ledelsen er katedralbyggere, men mere optaget af lokale og oftest pragmatiske forhold." (kilde: www.mindcloud.dk/s3-finale - debat 4)

Her opstår dekoblingen: når ledelsens patos-fyldte opslag eller kommunikation maler et billede af en virksomhed fyldt med passion og dynamik, mens hverdagen for mange medarbejdere føles langt mere ordinær og til tider endda stressende. Resultatet kan være, at medarbejderne begynder at føle sig fremmedgjorte fra den virksomhed, som de ser præsenteret online. De tænker måske: "Er det virkelig den virksomhed, jeg arbejder for" eller "Hvorfor føler jeg mig ikke som en del af det her"

Resultatet: mistillid og afstand

Over tid kan denne form for kommunikation skabe en afstand mellem ledelse og medarbejdere, der kan være svær at reparere. Hvis medarbejderne ikke føler, at de bliver set eller anerkendt i den store, følelsesladede fortælling om virksomheden, risikerer man, at de mister tillid til ledelsen og i værste fald bliver demotiverede. De føler sig ikke som en del af den virkelighed, som lederen forsøger at male, og det kan føre til en generel følelse af utilfredshed med arbejdspladsen.

Denne følelse af afstand kan også gøre det sværere for ledelsen at motivere og engagere medarbejderne på en meningsfuld måde. Hvis patos bliver for dominerende og kommer fra en lille elite i toppen af hierarkiet, kan det faktisk resultere i det modsatte af, hvad lederen ønsker: i stedet for at inspirere og samle medarbejderne, skaber det afstand, mistillid og i værste fald apati.

Hvordan balancerer man patos

Balancen mellem patos og logos

Det betyder ikke, at patos ikke har sin plads – det har det i allerhøjeste grad.

Men som med alt andet handler det om balance. En god leder på sociale medier ved, hvornår det er tid til at trække på følelserne, og hvornår det er tid til at dele noget let, sjovt eller bare ærligt og ligetil.

Nogle gange er et lille grin eller en skæv anekdote langt mere effektiv end endnu et dybtfølt opslag.

For at holde modtagerne engageret og interesserede skal det komme i passende doser, ledsaget af et klart budskab, troværdighed og – ikke mindst – et øje for den menneskelige side af tingene.