Empati træning – Jeg kan se dig, og jeg kan godt rumme det her (2/3)

Så helt konkret, så skal man kunne evne at se andres synsvinkel som en fuldgyldig sandhed og ikke som en ringere udgave af ens egen oplevede sandhed. Det er et af de væsentlige forudsætninger til at skabe et psykologisk trygt rum, i de interpersonelle relationer i livet og på arbejdspladsen. Det er både en inkluderende og præstationsfremmende tilgang. Med andre ord, beskrives det bedst, som det at være respekterende, værdsættende og møde medmennesker i øjenhøjde – også som leder. Først når man har fået andres synsvinkel, så skaber det overblikket over de menneskelige sociale bånd der også lever på en arbejdsplads. Herunder om der kan være følelsen af skyld og skam.

Så, kære leder med hjertet❤️, frem med den autentiske nysgerrighed. Det er nøglen til at tage hånd om den sårbarhed, der beskyttes hos dine medarbejdere.

Men din nysgerrighed er ikke nok!

To essentielle empatiske færdigheder

Empatisk færdighed nr. 2 er at være ikke-dømmende. Man har en tendens til at dømme andre, der hvor man selv er udsat for skam. Altså, hvis den man dømmer, klarer sig dårligere på de områder. Såsom at dømme andre på deres udseende, så er det nok et hint om, at man selv har det lidt svært med sit eget udseende. For at øge sværhedsgraden kan man også skamme sig over, at man dømmer andre, og derved introduceres man til skammens onde cirkel. Det sker, fordi man tror, at smerten forsvinder ved at dømme. Men historien gentager sig blot igen og kan sprede sig som ringe i vandet.

At være opmærksom på ikke at dømme har en stærk parallel til, hvor man selv er mest sårbar overfor sin egen skam. Der findes ikke noget som fuldstændig fordomsfri arbejdskultur. Men man kan styrke sin opmærksomhed på området ved at se på egne adfærdsmønstre. Faktisk er det sådan, at der hvor man har en stærk selvværdsfølelse og en rodfæstet tillid, er trangen til at dømme andre mindre.

Nysgerrighed og ikke dømme andre - er vi der nu?

Jah.. vi er godt på vej. Men der er faktisk to empatiske færdigheder mere.

Mentalisering og ikke-dømmende tilgang

Empatisk færdighed nr. 3 er at forstå den andens følelser, men ikke bære dem selv. Vi kan være bærere af andres følelser, fordi det påvirker os, og vi får også lyst til at kæmpe med dem mod det, som det handler om. Følelsen af uretfærdighed er oftest en stærk handlingsmotivator. Følelsesmæssige sprogfærdigheder er en svær disciplin. Det er de færreste, der kan mestre at tale om egne følelser og samtidig være afslappet. Ordene inviterer oftest følelserne ind, og sproget bliver ikke flydende eller noget, man er vant til. Særligt i en arbejdsmæssig sammenhæng vanskeliggør det evnen til at give slip på 'tøjlerne'. Hvis man er ny i sådan en samtale, har man også en masse forforståelser af hinanden, kontekst og den organisation, man er en del af, forud for samtalen. Det kan være hæmmende for en samtale med en dømmende tone til følge. Det handler også om at turde at tåle at høre og have et psykisk overskud. I en empatitræningssession handler det både om at turde at dele, men også om modet til at være til stede og autentisk som den lyttende part. Fordi der er noget med grænser og måden, vi deler vores følelser på, med en stærk opmærksomhed på en eventuel vrede eller sorg, der kan føre til en aggressiv eller grædefyldt samtale. Vi er ikke alle dygtige til at mestre det, men i begge tilfælde, i det rette rum, er det et udtryk for tillid til at dele egne følelser. Træningen går mere på at lære at sætte grænser og ikke være i følelsernes vold.

Den sidste empatiske færdighed hænger desuden meget sammen med nummer 3, nemlig at give udtryk for sin forståelse af den andens følelser. Hvor nummer 3 er at kunne lytte og være til stede, er denne færdighed at sætte ord på og give sin forståelse tilbage i sproget. I den psykodynamiske tænkning er sproget udvidet med vores projektioner - overførsler og modoverførsler, dvs. at vi faktisk fornemmer det, vi ser, uden at vi nødvendigvis skal sætte ord på det. Vi kan så at sige identificere de projektioner fra den anden part.

Så stilheden er faktisk også et sprog i sig selv. Det er en færdighed, vi også har fra vores barndom.

En opsamling af 4 empatiske færdigheder, der kan trænes:

• 🧡 Se verden med andres øjne
• 💚 Være ikke-dømmende
• 💜 Forstå andres følelser
• 💛 Give udtryk for forståelse af følelser

Under overfladen…

En kendt og ret slidt metafor er isbjergeffekten, som fint illustrerer, hvad der også kan være i spil i samtalen - nemlig hvad vi alle bærer på af følelser, som vi ikke sætter ord på. Når vi så hårdnakket stræber efter succes, er der altid en pris, der skal betales.

En illustration af det som er over overfladen og det som er under.

Illustrationen ovenfor viser det, der er over overfladen og det, der er under. At opnå de bedste resultater (læs: succes) kan også være værd at reflektere over. Men når vi ikke lykkes, er det mest sandsynligt, at vi søger støtte. At erkende dette og at række ud efter hjælp, er 50% af vejen til en højere grad af mentaliseringsevne. Men et sind, der er låst inde, under kontrol og styring som et fast greb, hvor der anvendes ord som "jeg skal" og "jeg bliver nødt til", er som oftest ord fra vores indre dommer.

En gruppe i disharmoni

Gruppens dynamik og ledelse

Jeg ved, at der ligger uforløste ressourcer gemt for en ledergruppe, en organisation, en specialistenhed mv., hvor gruppedynamikken, tilgangen til opgaven, ejerskabet, modet og innovationslysten kan tændes op og derved få passionen frem hos hvert enkelt individ, som ønsker at leve i harmoni med organisationens eksistensberettigelse.

Hvis der er diskrepans imellem det individuelle hensyn og den faglige hovedopgave, vil uenigheden også blive forstærket. Det er et greb, man skal turde at slippe, måske er ens virkelighedsbillede ikke det samme som det, andre ser. Så lad skibene sejle fra havn, da de enten vil sejle videre til en ny havn, slet ikke sejle eller sejle og vende tilbage. Uanset hvad vil det blive en god oplevelse, fordi det vil være forløsende at afhjælpe den spænding, der finder sted i gruppedynamikken. Resultatet vil være den vigtigste samtale, I har sammen. Altså en ærlig, saglig, autentisk og konstruktiv samtale om det, der er vigtigst for den enkelte, hvor man faktisk kan erkende, at dansen omkring den varme grød i organisationen bør stoppe. Hvis frygten for at miste opretholder "dansen", og det manglende mod til at tage samtalen eller initiativet, akkumulerer det blot videre, og stilheden bliver mere sigende end de talte ord.

Det er også vigtigt at opretholde det harmoniske i gruppens dynamik, når gruppen kører som en velsmurt mekanik. Alle tandhjul udfører det, som er deres rolle. Men verden ændrer sig hele tiden, og der kommer nye til, mens andre finder nye veje. Der sker også livsbegivenheder, som min fortælling om en ven, der fik førstehjælp. Det ændrer ens ståsted, og med oplevelsens karakter, ændres ens vilje til et behov for forandring. Det kalder stærkt til, at jeg ikke vil have 'dårlig ledelse', og der er mange historier for ledere i organisationer at dele - for at skabe indsigt og viden, så nye kan mestre ledergerningen og dens nødvendige færdigheder med komplekse opgaver.