Sandhedens øjeblik i konflikter – hvad skal du egentlig være obs på?

Vi indtager mange positioner i de forskellige sociale systemer, vi som individer indgår i.

En ting, som personlighedstests prøver at afdække med spørgsmål, er eksempelvis i rigtig mange personlighedstests, at der også tages afsæt i, hvordan en medarbejder/leder reagerer under et "personligt pres" og hvordan denne test peger på områder, man som individ kan have en større tilbøjelighed til at positionere sig i eller bevæge sig henimod.

Som et tænkt eksempel, "Er man ked af det, så hjælper man andre mere", "er man presset, så bruger man flere penge" - er nogle af de udsagn, Enneagramtesten angiver. (Enneagramtest: Tag evt. testen gratis her).

Et aspekt, der mangler i testens validitet, er i forhold til det psykoanalytiske afsæt. Med de forskellige personkarakteristika, frembringer testens visdom sandsynlige kendte mønstre i positionsadfærd, når vi taler om et samarbejdsfællesskab. Derfor vil tests altid stå som spådomme om mulige mønstre og derved mangle den mere dybdegående tilgang, som tidligere beskrevet med fodspor.

Hvor meget er man indre og ydre styret i rollen i en gruppe, i en organisation eller på sin arbejdsplads under konflikt, og hvor meget betyder det reelt for individet?

Behandling af konflikter

Med dette spørgsmål i tankerne, tænker jeg, at Tracy Wallach behandler konflikten en anelse anderledes end Vindeløv.

Wallach beskriver, at konflikter findes på mange niveauer: i selvet (psykisk), mellem to personer (interpersonelle), mellem subgrupper (intragruppe), mellem grupper (intergruppe), organisationer, etniciteter, nationer og religioner mv. Den psykiske tilgang i selvet ift. konflikter undersøger, hvor vores indre stemme(r) også kan konflikte med hinanden. Hvem kender ikke til at give efter for sin sukkertrang og bagefter blive ramt af sin samvittighed? Jeg gør...

Wallach mener, at den kulturelle, sociale, genetiske, nationale og individets opvækst har grundlæggende betydning for interaktion og oplevelse af uoverensstemmelser, der fører til konflikter. Han beskriver i relation til konflikter betydningen af projektionsprocesserne splitting, projektion, projektiv identifikation og tilgangen til at håndtere konflikter effektivt (peace-building), som bør deles i et rationelt og emotionelt (irrationelt) spor. Her kan man dog i grove træk sige, at Vindeløv i højere grad behandler det rationelle spor i en konfliktoptrapning. Dog skal det nævnes, at Vindeløv snuser til de psykologiske mekanismer under trin 2 - personificering, hvor opbygning af verdensbilledet sker gennem forsvarsmekanismer, hvor forvrængning/fortrængning finder sted.

Vi tager lige en mere.

Flokpsykologi og identitet

Vamik Volkan taler om flokpsykologi og nationale-/gruppeidentiteter. Volkan er ikke en 'pageturner' og kræver, at man læser meget tålmodigt. Volkan nævner Mehmet Yasin's beskrivelse af "Our Cat's Tale", hvor man diskuterer, om katte er græske eller tyrkiske. Jeg tænker, at det er et godt billede på regression som en national angst i konflikter rettet mod en fælles fjende. Man gør hunden til grækerne, der spiser kattens killinger, som er tyrkiske. Med mine tyrkiske/kurdiske rødder er jeg altid blevet mødt med, at grækerne er tyrkernes ærkefjender. Jeg har altid tænkt, at grækerne ikke har gjort mig noget. Volkan arbejder med storgruppe-identiteter og den enkeltes bevidsthed om sin identitet i denne storgruppe.

"The mind has no freedom… "

Sådan starter hans tekst. Med koblingen af Wallach her kan man med Volkan's tekst understrege vigtigheden af, at kultur, religion og sociale koder spiller en afgørende rolle i konfliktmægling.

Man kan ikke ty til Vindeløvs 1-2-3'er som et pragmatisk konfliktmæglingsværktøj alene, når det kommer til storgrupper over nationale grænser. Volkan beskriver også en historisk tilgang i en militærterminologi, der taler ind i en national identitet, som er en væsentlig faktor ved mægling af storgrupper.

Volkan værdsætter betydningen af dette stærke sammenhold mellem mennesker i et samfund, hvor man som individ i en nation nogle gange blindt følger sin leder. Det kan være nationale, religiøse, mv., som ikke nødvendigvis repræsenterer individet, men storgruppen.

Identitet, jf. Volkan, beskrives som en samlet oplevelse af selvet og samtidig dele af fortid, nutid og fremtid - et sammenhængende kondensat af symboler, billeder, traumer, episoder, følelser, opvækst og individets egen oplevelse af relationen til den sociale sammenhængskraft. Det handler om, hvad der bringer os sammen som nation/storgruppe, og det der er en oplevet nationalfølelse af følt eksistens. Jeg tænker her på en reference til fodboldfans, religion, Apple-fans og alle "ismerne", da jeg tænker, det handler om storgrupper, der ikke nødvendigvis er nationer.

Identiteten, som Volkan interesserer sig for, er "Vi'et i jeg'et" - det, der kaldes kerneidentiteten. I en gruppedynamisk forstand fremhæver en gruppe sig selv på en anden gruppes bekostning. Vi taler ikke om vores problemer, men projekterer "vi er bedre" og taler om, hvad de andre ikke kan.

De manglende egenskaber hos andre bliver kernefortællingen om udvalgte triumfer/traumer i en egen fortælling på bekostning af andre.

Volkan fremhæver regressionsbegrebet i en storgruppe, hvor "regressed large groups" har en tendens til at udtrykke sig symbolsk rettet mod sine omgivelser, som de forurener. Det spændende i teksten er, at storgruppen sagtens kan være progressiv, mens de har regressive elementer, der sameksisterer. De regressive elementer i en storgruppe er vrede og frustration, som er stærke, dominerende følelser.

Identiteter i test kontra menneskesyn

Identiteter i test og menneskesyn

Mistrives du i din ledergruppe eller med din afdeling, så er det ikke nok at lave en trivselsundersøgelse med personlighedstest, særligt ikke hvis de er konkluderende og ikke dialogskabende. Som gruppe kan man nemt ende med at sige til hinanden efter testene: "Ahh.. ja - du er også en 2'er, derfor giver det mening med din adfærd". Det er ikke fedt at blive reduceret til en farve eller talskala, vel? Den rejse kan godt ende på trin 8 i min korrigerede konflikttrappe.