Gå til indhold
Alle artikler
Nyhedsbrev #51Magt & Autoritet

Magtstrategier: Kunsten at tage magten og beholde den

Ayhan Gormez31. august 20246 min. læsetid
Kort fortalt

Artiklen omhandler magt og ledelse, hvor magt ses som evnen til at påvirke og kontrollere, mens ledelse handler om at skabe visioner og inkludere mennesker. Den præsenterer to hovedformer for magt: strukturel og relationel, og understreger vigtigheden af at anvende magt ansvarligt til fællesskabets bedste gennem perception, ressourcer, partnerskaber og narrativ kontrol.

Magtstrategier: Kunsten at tage magten og beholde den — Magt & Autoritet — artikel af Ayhan Gormez, Mindcloud
Lyt til artiklen

Nyhedsbrev #51 – Magtstrategier: Kunsten at tage magten og beholde den

Magt og ledelse er som to søskende, der ligner hinanden, men ikke altid trækker i samme retning.

Magtstrategier i ledelse

Magt handler om at påvirke og kontrollere, mens ledelse handler om at skabe visioner og få folk med på rejsen. Den skarpe leder forstår, at magt ikke blot er et spørgsmål om at råbe højest, men om at konstruere en langtidsholdbar position – én, der ikke kollapser under vægten af egen arrogance.

Når vi taler om magtstrategier, kan de opdeles i to hovedkategorier:

Strukturel magt og relationel magt.

Strukturel magt er den traditionelle vej til kontrol – via hierarkier, love og institutioner. Relationel magt er den mere subtile tilgang, hvor man navigerer gennem netværk, alliancer og strategisk overtalelse.

De klogeste forstår at balancere de to – og skifte gear, når situationen kræver det.

Magtens ansvar: At bære den med ynde og for fællesskabets bedste

Magtens ansvar for fællesskabet

Magt er ikke blot en ressource, men et ansvar. Den leder, der besidder magt, må bære den med ynde og forstå, at den skal anvendes til gavn for fællesskabet og mennesker i alle dets farver.

Diversitet er ikke kun et princip, men en nødvendighed for en moderne magtforvaltning. Når magt anvendes rigtigt, skaber den inkluderende strukturer, hvor alle kan se sig selv repræsenteret og have mulighed for at bidrage.

Fem principper for effektiv magt

Hvad gør magt effektiv? Fem principper er afgørende:

❶ Perception: En leder, der ikke opfattes som legitim, mister hurtigt sit greb. Et eksempel er politiske ledere, der mister vælgernes tillid, når de fremstår utroværdige. En dygtig leder forstår at skabe en fortælling om sig selv, der giver legitimitet og troværdighed. (Se min artikel om Patos i ledelse her - Djøfbladet .

❷ Ressourcer: Magt flyder derhen, hvor penge, netværk og viden er koncentreret. Teknologigiganter som Google og Amazon eksemplificerer dette ved at dominere markeder gennem datadrevet indsigt og adgang til enorme ressourcer.

❸ Partnerskabsdannelse: Uden følgeskab er selv den mest karismatiske leder dømt til at fejle. I virksomheder og politik er det ofte alliancer, der afgør, hvem der får reel indflydelse. Et klassisk eksempel er EU, hvor landene skaber partnerskaber for at styrke deres kollektive position på verdensscenen.

Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 25. januar

Narrativ kontrol som magtmiddel

❹ Narrativ kontrol: Dem, der styrer historien, styrer fremtiden. Medier, virksomheder og politikere bruger fortællinger til at forme offentlighedens forståelse. Dette princip er særlig tydeligt i store samfundsændringer. Under kriser, såsom pandemien, bliver narrativer formet af regeringer og sundhedsmyndigheder for at styre befolkningens adfærd. Under politiske magtskifter ser vi, hvordan nye statsoverhoveder omformer fortællingen om fortiden for at legitimere deres ledelse og sætte en ny retning. Krige er også et tydeligt eksempel, hvor fortællingen om retfærdighed og nødvendighed bliver brugt til at vinde befolkningens støtte.

Her citerer jeg den græske digter Aischylos, der deltog i grækernes krig mod perserne, sidst under slaget ved Salamis i 480 f. Kr. "I krig er sandheden det første offer"

❺ Forhandlingsevne: At bøje sig uden at knække er en kunst, der adskiller de snedige fra de naive. F.eks. har diplomatiske ledere, såsom FN’s forhandlere, evnen til at balancere forskellige interesser og skabe løsninger, der holder på lang sigt.

Et eksempel på narrativ kontrol er sociale bevægelser som #MeToo, der opstod som en nødvendig reaktion på strukturelle problemer med seksuel chikane og magtmisbrug.

Bevægelsen fik hurtigt stor opmærksomhed og berettiget fokus. Dog udviklede narrativet sig også til at blive en magtfaktor i sig selv. Dets sproglige overlegenhed har skabt et skarpt optrukket felt i debatten, hvor nuancer og modfortællinger ofte har svære kår. På denne måde bliver narrativ kontrol ikke kun et redskab til at sætte fokus på uretfærdigheder, men også et magtredskab, der former den offentlige diskurs.

Lidt i samme boldgade har religion historisk set været en central aktør i narrativ kontrol. Mange religioner har aktivt styret fortællinger om moral, autoritet og verdensbillede, hvilket har skabt stærke samfundsmæssige rammer. Omvendt har visse religioner også været udsat for narrativ kontrol, hvor de er blevet marginaliseret eller portrætteret på en måde, der understøtter eksisterende magtstrukturer. Særlige befolkningsgrupper kan på samme måde defineres gennem narrativ kontrol, enten for at styrke deres stemme eller for at fastholde dem i en marginaliseret position.

Dette ses tydeligt i debatter om immigration, ligestilling og identitetspolitik, hvor narrativer kan ændre den kollektive opfattelse af en gruppe mennesker. Disse eksempler viser, hvordan narrativ kontrol kan være både et frigørende og et begrænsende magtmiddel, afhængigt af, hvem der styrer fortællingen.

Bonusinfo: Det bliver et kommende fokus til 3 podcastafsnit af Kaffe & Ledelse sammen med Isam Bachiri & Brian Mørk og en 3. ikke annonceret person.

Magtens sprog og ansvar

Sproget afslører magtens væsen. Magt handler ikke om rå kontrol, men om evnen til at handle, til at skabe forandring og til at forblive relevant. Men netop fordi magt er så stærk en kraft, er den forbundet med et særligt ansvar: Den må ikke anvendes uden en bevidsthed om de skævheder, som bias og personlige antagelser kan skabe.

Ledelse er også et arbejde for at sikre, at magt anvendes på en måde, der understøtter diversitet, fællesskab og retfærdighed.

Magt og selvindsigt i ledelse

Magt starter med den måde, vi forholder os til os selv. Den, der besidder magt, må først forstå sin egen rolle, ansvar og de værdier, der driver ens beslutninger. Ofte har en ledelsens skyggesider som manipulation og magtmisbrug rødder i den enkeltes psykologiske tilstand, især hvordan man oplever eget selvværd. Ifølge Alfred Adler's kompensationsteori vil personer med lavt selvværd ofte forsøge at kompensere for deres oplevede utilstrækkelighed ved at søge magt eller dominans. Mennesker, der føler sig usikre eller utilstrækkelige, kan være mere tilbøjelige til at manipulere for at kompensere for en følelse af kontroltab. Så ja.. lederen skal forholde sig til sig selv. Og lade beslutningerne være renset for egne fordomme.

Magt bør ikke bruges til at skjule eller svække autoritet, men til at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og retning. Den reelle magthaver manipulerer ikke men skaber tillid, sætter retning og tager ansvar.

Bonusinfo: En kommende podcastsamtale med Lisbeth Knudsen , hvor vi taler om ikke bare den faldende tillid til politikere, men også til de offentlige institutioner.Læs også hendes klumme politisk strategi på mm.dk

Så mit bedste bud er, at fremtidens magt kræver selvindsigt, etisk bevidsthed og en reel vilje til at balancere individets frihed med fællesskabets behov. Magt, båret med integritet og klarsyn, er et redskab til at forme en stærkere og mere retfærdig verden.

Hvorfor - fordi magt, der bæres med ydmyghed, selvindsigt og integritet, har bedre potentiale og det er blevet endnu mere relevant i en globaliseret verden, hvor information spreder sig hurtigere end nogensinde før. Internationale politiske tendenser, sociale bevægelser og økonomiske magtstrukturer formes af de dominerende fortællinger, der skabes og spredes gennem nyhedsmedier, sociale platforme og politiske institutioner.

Den måde, verden organiserer sig på, er i konstant forandring, og narrativer spiller en afgørende rolle i, hvem der får indflydelse, og hvordan magten distribueres.

Vigtigheden i kritisk tænkning og bevidsthed om, hvem der kontrollerer de dominerende fortællinger, og hvordan de påvirker vores forståelse af verden - det kan ikke understreges nok.

Jeg runder af med et nørdet Marvel Studios Captain America 4 citat, som passer til dette nyhedsbrev og mit debatindlæg i Djøfbladet her:

"If we can't see the good in each other, we've already lost"

Skrevet af: Ayhan Gormez , Mindcloud♻️

Kilder & referencer

8
  • Alfred Adler: Kompensationsteori
  • Deci & Ryan(1985): Self-Determination Theory
  • Sidanius & Pratto(1999): Social Dominance Theory
  • Christie & Geis(1970): Machiavellianisme
  • Kohut & Kernberg: Narcissistisk sårbarhed
  • Kan du tænke under beskydning? Både fra din indre stemme og fra dine omgivelser
  • Erindringen om den dårlige chef
  • Hvilken betydning har medier og information på roller og autoriteter i en organisatorisk kontekst?

Fra læsning til praksis

Kæmper du med magt og autoritet i din rolle?

Denne artikel er forberedelse til sessionerne 2, 3 på Frisat Ledelse | Masterclass.

Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:

Kortlæg dit eget lederskab gratis

En konto åbner to ting uden beregning

InfluencerMatrix: kalibrér din indflydelsesprofil
Outpost basis: adgang til ledernetværket

Har du allerede en konto?