Wicked problems – personlige forudsætninger for anderledes problemløsning

Disse udfordringer, ofte refereret til som vilde problemer, er karakteriseret ved deres forvirrende kompleksitet og manglende enkle løsninger. Spørgsmål om ulighed, bæredygtighed og social retfærdighed udfordrer vores forståelse af kapitalismens rolle i verden. Dette tema udforsker Susanne Ekmani sin bog om "Giftig gæld og udpint velfærd", hvor hun argumenterer for, at en 'business as usual' tilgang ikke vil kunne bære, men briste, med koblinger til finanskriseboblen.

At lede i stedet for at styre handler også om at tage ansvar, skabe fællesskab, ejerskab og mod til at tænke nyt. Det kræver en forståelse af en alternativ sprogbrug og strukturparadigme, hvor værdien af relationer vejer lige så tungt eller tungere end succes målt i tal - også i sprogbrugen.

Hvis dette nye paradigme får mulighed for at trives, vil det formentlig begynde at tage fat om en utopisk målstyring, det pseudovirke og de ofte ukritiske årlige besparelser på velfærden, som er typiske træk ved New public management's styringsform. Et perspektiv set med kultur briller.

Du kan eventuelt lytte til mine samtaler med Susanne, der har været gæst i 'Kaffe & Ledelse' to gange - Links - del 1 og del 2.

Og, udfoldelse af magtbegrebet med Mette Aagaard, her og Stefan Andersen, her.

Jeg erkender fuldt ud og har opdaget i mine erfarne år, at det ikke kun kræver økonomisk viden, men også visse personlige forudsætninger for at tackle vilde problemer.

Egenskaber som kreativ tænkning, empati, tværfagligt samarbejde og en dybere tilgang til problemløsning er blevet afgørende i mit arbejde som supervisor for ledere og i kortlægningen af kultur i organisationer.

I modsætning hertil udtalte vores statsminister, Mette Frederiksen, at der er noget med den danske arbejdsmoral. Dette gør det til en sag for den enkelte, og det antyder, at "systemet" ikke er selve dilemmaet.

”Hvis vores almindelige arbejdstid udhules, så kan jeg ikke se, vi kan finansiere det her samfund”

Det siger Mette Frederiksen i podcasten Slotsholmen.

Med dette udsagn peger hun på, at der er en omkostning forbundet med at vælge at arbejde mindre og have mere fritid, såsom tid til sig selv og ens børn. Dette fører os til en konsekvens, hvor, hvis tendensen mod mere fritid vokser i stedet for arbejde, skal vi danskere se os selv i øjnene og spørge, om vi vil bruge færre penge på sundhed, uddannelse, klimaforandringer eller noget helt andet.

Ud fra et økonomisk perspektiv kan det forklares og giver også mening, når statskassen tælles op. (Et emne jeg tager op med Steen Hildebrandttil et kommende afsnit af 'Kaffe & ledelse' - udgives d. 27/10).

Essensen er, at at investere flere penge i noget, der ikke er designet til at løse nutidens udfordringer, ikke er løsningen. Den klassiske tilgang til kapitalisme og New public management vil sandsynligvis ikke kunne bære, men briste.

Men nok om en armageddon beskrivelse. Hvad kan gøres

Kritisk fremstilling som metode

Frigørelse af potentialet ved kritisk fremstilling

Kritisk fremstilling er en sammensmeltning af to forskellige tænkemåder - kritisk tænkning og forskningsfærdigheder inden for humaniora samt konstruktivistisk og kreativ fremstilling, som normalt associeres med design og teknik. Hvorfor skrev jeg så aktivist tidligere Ja.. for det er lidt den personlige energi, der skal ind i suppen af kompetencer for at katalysere. Ellers kan man ligeså godt stille blomster ved gravpladsen og kapitulere.

Ved at integrere disse tænkemåder skaber kritisk fremstilling et rum, hvor individer kan bringe deres fulde selv (først rejsen indad) til et problem og udforske nye veje fremad.

For at løse vilde problemer effektivt bliver samarbejde afgørende. Disciplinær viden alene er ikke tilstrækkelig. Det er afgørende at trække på forskellige perspektiver og ekspertise fra fagfolk på tværs af forskellige områder. Kritisk fremstilling opmuntrer til dybt og vedvarende samarbejde, der går ud over de overfladiske idé udvekslinger, der ofte er forbundet med traditionelle brainstormsessioner.

Kritisk fremstilling giver et unikt rum for individer til at tænke anderledes og arbejde sammen. Dvs. ved at tillade kritisk tænkning og kreativ fremstilling smelter sammen, opstår nye indsigter og løsninger. Disse løsninger går ud over blot teoretiske overvejelser og manifesterer sig som konkrete low-fidelity-prototyper eller pap modeller. Disse prototyper fungerer som fortælleværktøjer, der bringer problemets verden til live og gør det mere relaterbart.

Ja, Ayhan men gør det lige lidt mere konkret, tak ☺️

Skab det ideelle rum for kritisk fremstilling

Det fysiske miljø, hvor kritisk fremstilling finder sted, spiller en afgørende rolle i processen. Klasseværelser og læringsrum skal være dynamiske og fleksible for at muliggøre problemfri overgange mellem kritisk tænkning og kreative aktiviteter. Design af sådanne rum kræver input fra alle involverede for at sikre, at miljøet imødekommer alle unikke behov og fremmer aktiv deltagelse.

Der er ingen fast opskrift eller køreplan for denne rejse, da det indebærer at udforske ukendte territorier indenfor designtænkning og social innovation. Det er afgørende at have en mangfoldig gruppe mennesker med forskellige perspektiver, erfaringer og færdigheder for at kunne tage fat på de komplekse udfordringer. Som facilitator bliver ens rolle at forberede workshops, skabe inspirerende rammer og guide besætningen gennem introduktionen til vilde problemer.

Lad os tage et konkret eksempel, hvor en gruppe vælger den økonomiske krise i Grækenland (skete tilbage i 2015) som deres case.

I starten lærer gruppen selv om, hvordan krisen påvirker samfundet og hvordan folk forsøger at tackle den. De arbejder på at forstå smerten og dilemmaerne i forbindelse med krisen. Nogle medlemmer analyserer og undersøger, mens andre genererer konkrete ideer til handling eller søger forbindelser til deres personlige oplevelser.

Processen viser sig at være energisk og kaotisk, hvilket resulterer i mange ideer, men også en vis forvirring.

Selvom gruppen er i starten af deres rejse, begynder de at indse, at vilde problemer ikke kan løses af én person.

Som facilitator har du brug for at etablere et horisontalt netværk og trække på distribueret viden. Dette handler ikke kun om at finde den rigtige løsning, men om at opdage nye historier og mestringstrategier. Det er en stor mundfuld for en utrænet leder eller facillitator.

Af kompetencer, lærer gruppen at lede efter mønstre og værdier i deres arbejde. Når de forstår disse, kan de begynde at eksperimentere med koblingerne mellem dem.

De lærer også at være agile ved at skifte mellem at forstå det større billede og arbejde med småskala løsninger. En vekselvirkning, der særligt stiller krav til gruppens medlemmers dynamiske evne til at forestille og blive konkret i procesflowet.

Med disse erfaringer kan gruppen bevæge sig videre til næste fase af deres rejse.

I en anden session undersøger gruppen, hvad der sker, når komplekse problemer bliver gennemsigtige. Altså, at de identificeres og hvad deres direkte betydning er på et personligt plan. Gruppen ser på forskellige problemer og prøver at anvende gennemsigtighed som en strategi i forhold til udfordringer inden for sundhedsvæsenet, omkostninger, retfærdig fordeling, uddannelsesinnovation og lokalforvaltning. Processen om gennemsigtighed kan afsløre sin egen historie og måske løse nogle problemer, men ikke nødvendigvis dem alle. Herved lærer gruppen om et cirkulært paradoks ved samskabelse. For at et projekt kan starte, har du brug for de klare mål og målsætninger. Men de skal først udforskes.

Gennemsigtighed i problemløsning

For at starte et projekt er det nødvendigt at have klare mål og målsætninger.

At løse vilde problemer indebærer en udviklende forståelse af problemet sammen med udviklingen af løsninger - samtidigt. Dette er, hvor den traditionelle ansvarlighedspolitik støder sammen med samskabelsens dynamik.

For at modvirke dette opdager man tre måder at håndtere disse dynamikker på:

• Gennemsigtighed af intentioner
• Gennemsigtighed i processen
• Gennemsigtighed af mål

Det fede er, at vanskeligheder og tilbageslag undervejs gør alle mere selvsikre og robuste. Man lærer vigtigheden af facilitering, hvordan man får en forskellig gruppe mennesker til at arbejde produktivt sammen og navigere omkring de faldgruber og hindringer, der kan opstå undervejs.

F.eks. kan en metode være at tage fat på et vildt problem direkte og derefter koncentrere sig om strategier for at løse det. Det handler om at observere, hvad folk faktisk gør for at håndtere vilde problemer. En læring om gruppens dynamik og eget ståsted ift. emnet.

Den vigtigste læring, der træder i forgrunden, er den personlige kompetence og selverkendelse.

Med de nævnte erfaringer i bagagen begynder gruppen at forstå, at forandring starter med et solidt fundament, en mission og vision, der er forankret i behov og daglig praksis. Initiativer kan ikke vokse uden at opbygge nye forbindelser, da en idé kan føre til en anden, og individuelle handlinger betyder faktisk noget.

Dog, skal man aldrig tvivle på, at en lille gruppe betænksomme og engagerede mennesker kan ændre verden💡.