Gå til indhold
Alle artikler
Nyhedsbrev #73Innovation

Når dømmekraften skifter adresse

Ayhan Gormez5. august 202610 min. læsetid
Kort fortalt

Når AI overtager de svære formuleringer, forsvinder lederens dømmekraft ikke, men flytter adresse: fra at udføre arbejdet til at føre tilsyn med det. Risikoen er, at et velformuleret svar læses som et gennemarbejdet svar, og at ubehaget, der bar den etiske vurdering, forsvinder sammen med skriveopgaven. Ledelse kræver derfor en kalibreringspraksis mellem eget blik, kollegers vurderinger og systemets svar.

Når dømmekraften skifter adresse — Innovation — artikel af Ayhan Gormez, Mindcloud
Lyt til artiklen

Vi taler meget om, hvilke opgaver AI kan løse for ledere. Langt mindre om, hvad der sker med lederen, når systemet overtager det svære.

Klokken er halv ti om aftenen. En leder sidder med en besked, der skal sendes næste morgen. En medarbejder gennem 11 år skal have at vide, at hendes funktion nedlægges. Han har skrevet tre udkast og slettet dem alle. Til sidst åbner han et andet vindue. Skriver to linjer om situationen og trykker enter. Otte sekunder senere ligger teksten der. Afbalanceret, varm og professionel. Han retter et enkelt ord og gemmer beskeden. Bagefter bliver han siddende. Der er noget i aftenen, han har svært ved at få øje på.

Scenen tilhører ikke fremtiden. Den foregår allerede på lederkontorer, i togkupéer og hjemme ved spiseborde, når dagens møder er slut.

AI er kommet ind i ledelsesarbejdet uden den store ceremoni. Først som hjælp til et referat. Så et oplæg. En analyse. En svær mail. En forberedelse til en medarbejdersamtale. Det skete én opgave ad gangen, fordi det virkede.

Og det virker.

Tekster bliver skarpere. Materiale bliver hurtigere samlet. Den blanke side stirrer ikke så længe tilbage. Jeg bruger selv AI og har ingen interesse i at gøre teknologien til den nyeste moralske panik.

Alligevel bør vi standse ved den leder, der bliver siddende efter at have gemt beskeden.

For hvad var det egentlig, systemet overtog?

Det lette svar kan gøre kontrollen sværere

Et studie fremlagt på CHI-konferencen i 2025 undersøgte 319 vidensarbejderes brug af generativ AI gennem 936 konkrete arbejdssituationer. Forskerne fandt en tydelig sammenhæng: Jo større tillid brugerne havde til AI i den pågældende opgave, desto mindre kritisk tænkning rapporterede de. En højere tillid til egen faglighed hang omvendt sammen med mere kritisk engagement.

Studiet dokumenterer ikke, at mennesker bliver dummere af at bruge AI. Det bygger på deltagernes egne oplevelser og måler ikke en langsigtet nedbrydning af deres evner.

Fundet er alligevel interessant for ledere.

AI mindsker en del af den mentale anstrengelse, der normalt ligger i at formulere, sammenligne, sortere og samle. Samtidig flytter den kritiske tænkning. Brugeren skal i højere grad kontrollere information, indarbejde svaret i en konkret sammenhæng og tage ansvar for den samlede opgave. Forskerne beskriver en bevægelse fra selv at udføre arbejdet til at føre tilsyn med det.

Dømmekraften forsvinder altså ikke. Den skifter adresse. Det kræver dog, at nogen møder op på den nye adresse.

Et velformuleret svar kan nemt føles som et gennemarbejdet svar. Sammenhængen kan ligne sandhed. Den rolige tone kan ligne overblik. Og fordi systemet aldrig tøver på samme synlige måde som et menneske, kan det komme til at udstråle en autoritet, det ikke har gjort sig fortjent til.

Her opstår en særlig ledelsesrisiko: Vi begynder at læse sikkerhed ud af sprogets form.

Afsenderen er blevet en del af læsningen

Der er også sket noget med vores blik på tekster.

Vi har lært at genkende bestemte kendetegn i opslag, mails og ansøgninger. De meget glatte overgange. Den venlige, afmålte tone. Afsnit, der står så pænt, at man undervejs begynder at savne den person, der angiveligt har skrevet dem.

Mistanken opstår sjældent på grund af én bestemt formulering. Det er snarere en samlet fornemmelse af, at teksten er færdig, før afsenderen rigtig er trådt ind i den. Ordene fejler ikke noget. De kunne bare være sendt af mange andre.

Det ændrer læsningen.

Man forholder sig ikke længere kun til indholdet. Man begynder også at undersøge, hvor meget afsenderen selv har været til stede. Har vedkommende formuleret sig, redigeret grundigt eller blot accepteret det første brugbare svar?

Nogle er blevet så opmærksomme på den mistanke, at de overvejer at lade en bevidst stavefejl stå. En lille skævhed skal gøre teksten mere troværdig. For ville en AI frivilligt skrive forkert?

Det siger noget om, hvor hurtigt vores forestilling om det menneskelige har flyttet sig. Tidligere var fejlen noget, teknologien skulle hjælpe os med at fjerne. Nu kan den få karakter af dokumentation: Se, der sad faktisk et menneske ved tastaturet.

Men modtageren leder sjældent efter stavefejlen. Man leder efter stillingtagen. Efter en formulering, der hænger sammen med den konkrete relation, situation eller erfaring. Efter et sted i teksten, hvor afsenderen tydeligvis har valgt noget til og noget andet fra.

En vigtig mail mister vægt, når den føles udskiftelig. En ansøgning bliver mindre interessant, når personen forsvinder bag et korrekt sprog. Et opslag om nærvær bliver hurtigt mærkeligt fjernt, hvis alle sætninger kunne være hentet fra den samme skabelon.

Det handler også om seriøsitet.

Når en leder sender en besked om noget, der har betydning for andre mennesker, læser modtageren mere end ordene. Man læser efter omhu, position og ansvar. En sprogligt perfekt mail kan derfor efterlade en tyndere relation, hvis den føles skrevet på afstand.

Modtageren behøver ikke vide, hvordan teksten blev til. Det mærkbare ligger et andet sted: Om nogen har taget den på sig, før den blev sendt.

Orden er ikke det samme som indsigt

Nogle opgaver egner sig glimrende til AI.

Der skal findes oplysninger i et stort materiale. Et referat skal struktureres. En kendt procedure skal omsættes til en tjekliste. Her kan systemet spare både tid og irritation.

Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 18. november

Ledelse består samtidig af situationer, hvor svaret først viser sig, mens vi handler.

En medarbejdergruppe er gået i hårdknude. En borger har mistet tilliden. En omlægning er fagligt fornuftig og rammer alligevel nogle mennesker urimeligt. En leder skal handle på et ufuldstændigt grundlag, mens relationer, interesser og stemninger flytter sig omkring beslutningen.

Det er komplekst terræn.

Her kan beslutningen ikke beregnes færdig på forhånd. Man må prøve noget af i en forsvarlig skala, læse reaktionerne og justere. Problemet opstår, når en levende situation bliver behandlet som en teknisk opgave, der blot mangler den rigtige analyse.

AI er særlig overbevisende i netop den fejl.

Systemet modtager en beskrivelse af en konflikt og leverer en model med fem trin. Det kan opstille fordele og ulemper, formulere samtalen og foreslå en konklusion. Alt ser ordnet ud.

Imens står menneskene fortsat i den samme uorden.

Systemet ved ikke, hvem der blev stille under det seneste møde. Det har ikke set blikket mellem to medarbejdere, da den nye organisering blev præsenteret. Det mærker heller ikke, at en tilsyneladende faglig uenighed rummer et tab af position, en gammel konflikt eller en frygt for ikke længere at være nødvendig.

Den del af organisationen findes sjældent i prompten.

En organisation er ikke blevet mindre modsætningsfuld, fordi dens problem kan beskrives i en tabel. En medarbejder har heller ikke nødvendigvis følt sig set, fordi beskeden er formuleret empatisk.

Det er lederens opgave at kende forskel på et svar, der skaber overblik, og et svar, der foregiver at have afsluttet en situation, som stadig er levende.

Ubehaget er også information

Der flytter mere end en skriveopgave, når lederen beder AI formulere den svære besked.

Ubehaget kan flytte med. Tvivlen kan flytte med. Nogle gange følger en lille del af ansvarsfølelsen efter.

Det kan stadig være både klogt og effektivt at få hjælp til formuleringen. Spørgsmålet opstår, når lettelsen bliver det eneste mål for, om brugen var vellykket.

Ledelse rummer øjeblikke, hvor ubehaget fortæller noget vigtigt.

Tvivlen kan pege på konsekvenser, som endnu ikke er tilstrækkeligt belyst. Modstanden mod at trykke send kan være et tegn på, at samtalen bør tages mundtligt. Uroen kan minde lederen om, at den professionelle formulering er ved at skabe større afstand til det menneske, der skal modtage den.

Når AI overtager sproget, kan lederen derfor få brug for at spørge sig selv: Hvad blev lettere her? Og hvad blev jeg fri for at mærke?

Den forskel kan ikke aflæses i systemets svar. Den må undersøges i lederen selv.

Det er her, AI bliver interessant som organisationspsykologisk fænomen.

Systemet er ikke kun et redskab uden for os. Det påvirker vores forhold til tvivl, autoritet og ansvar. Det tilbyder en hurtig form, netop når situationen inde i os endnu ikke har fundet en. Derfor kan vi komme til at læne os mod svaret, før vi har opdaget, hvor meget vægt vi har lagt over på det.

Jeg står selv midt i teknologien

Jeg er ikke AI-tilskuer.

Min datatekniske baggrund har fulgt mig ind i brugen af teknologien. Jeg arbejder med webudvikling, bygger prototyper og bruger AI som støtte i musik- og videoproduktioner. Jeg er stadig ikke tilfreds med hverken lyd eller billeder, men eksperimenterer med det i en lukket sandkasse. Jeg har blandt andet givet en AI-model adgang til en tidligere brugt computer, så den kan hjælpe med at rydde op og organisere indholdet.

Det kan være svært ikke at blive begejstret.

En idé, der tidligere ville have krævet flere tekniske mellemled, kan på kort tid stå som en fungerende løsning. Jeg kan arbejde tættere på selve tanken, afprøve den og ændre retning, mens den stadig er levende. AI kan samle spredt materiale, foreslå strukturer og gøre det muligt at bygge noget, jeg ellers skulle have brugt langt mere tid på.

Jeg har samtidig stået med fejlene, de skæve genveje og løsningerne, der ser færdige ud lidt før, de er det.

Når noget virker, falder fristelsen til at spørge, hvordan det blev til. Når en struktur ser overbevisende ud, bliver det lettere at overse, hvad den har sorteret fra. Og når teknologien kan bygge noget på få minutter, som man ikke selv kunne have bygget i samme tempo, kan taknemmeligheden langsomt få karakter af tillid.

Det er ikke en grund til at træde væk fra teknologien. Det er en grund til at blive mere præcis i mødet med den.

På min masterclass viser jeg to AI-genererede apps, som jeg selv har udviklet i tæt samspil med teknologien. De viser noget af det, AI allerede gør muligt inden for webudvikling, struktur og ledelsesarbejde.

De bliver samtidig genstand for undersøgelse.

Hvad begynder vi at tro på, fordi løsningen ser gennemarbejdet ud? Hvilke valg har systemet truffet undervejs? Hvad er bygget ind i strukturen, før brugeren overhovedet tager den i anvendelse?

Teknologien skal være til stede i rummet. Ellers bliver samtalen om den hurtigt for ren.

Kalibrering som ledelsesdisciplin

Meget AI-undervisning handler forståeligt nok om værktøjer, modeller og prompts. Den viden har en kort halveringstid. En ny funktion kan gøre gårsdagens kursusmateriale gammelt på en eftermiddag.

Dømmekraften ældes langsommere.

Ledere har brug for en praksis, hvor de kan sortere mellem forskellige beslutningsterræner, undersøge deres tillid til systemet og genkende de øjeblikke, hvor AI lydløst bevæger sig fra hjælpemiddel til autoritet.

Det kræver, at vi sammenholder flere blikke.

  • Hvad vurderede jeg selv, før systemet svarede?
  • Hvad ser mine kolleger?
  • Hvad bygger AI sin læsning på?
  • Hvorfor virker netop denne formulering overbevisende på mig?

Ingen af kilderne har hele sandheden. Heller ikke lederens egen første indskydelse. Egen erfaring rummer blinde vinkler. Kollegerne ser adfærden udefra og kender ikke alle bevæggrundene. Systemet finder mønstre i det materiale, det har fået, og ved intet om det, der aldrig blev skrevet ind.

Dømmekraft opstår i arbejdet med forskellene.

Det er baggrunden for, at jeg har udviklet masterclassen Kunstig Dømmekraft. Her arbejder vi med virkelige ledelsessituationer, beslutningsterræner og kalibrering mellem lederens eget blik, kollegernes vurderinger og systemets svar.

Vi bruger AI live. Vi undersøger de to apps, og deltagerne arbejder med deres egne erfaringer fra ledelseshverdagen. Formålet er at udvikle en mere bevidst praksis omkring de øjeblikke, hvor teknologien hjælper, påvirker og indimellem får mere autoritet, end vi havde tænkt os at give den.

Dagen er ikke tænkt som endnu et promptkursus. Den kredser om det, der sker, når teknologien allerede er blevet en del af arbejdet, og lederen stadig er den, der trykker send.

For AI kan skrive beskeden.

Den kan ikke overtage det øjeblik, hvor et menneske må stå ved den.

Se datoer, program og tilmelding til masterclassen Kunstig Dømmekraft

Kilder & referencer

1
  • Lee, H.-P., Sarkar, A., Tankelevitch, L., Drosos, I., Rintel, S., Banks, R., & Wilson, N.(2025): . The Impact of Generative AI on Critical Thinking: Self-Reported Reductions in Cognitive Effort and Confidence Effects From a Survey of Knowledge Workers. CHI Conference on Human Factors in Computing Systems 2025.

Fra læsning til praksis

Vil du lede forandring og innovation?

Denne artikel er baggrundslæsning til Kunstig dømmekraft | Masterclass.

Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:

Kortlæg dit eget lederskab gratis

En konto åbner to ting uden beregning

InfluencerMatrix: kalibrér din indflydelsesprofil
Outpost basis: adgang til ledernetværket

Har du allerede en konto?