Når dømmekraften skifter adresse

Ledelse består samtidig af situationer, hvor svaret først viser sig, mens vi handler.

En medarbejdergruppe er gået i hårdknude. En borger har mistet tilliden. En omlægning er fagligt fornuftig og rammer alligevel nogle mennesker urimeligt. En leder skal handle på et ufuldstændigt grundlag, mens relationer, interesser og stemninger flytter sig omkring beslutningen.

Det er komplekst terræn.

Her kan beslutningen ikke beregnes færdig på forhånd. Man må prøve noget af i en forsvarlig skala, læse reaktionerne og justere. Problemet opstår, når en levende situation bliver behandlet som en teknisk opgave, der blot mangler den rigtige analyse.

AI er særlig overbevisende i netop den fejl.

Systemet modtager en beskrivelse af en konflikt og leverer en model med fem trin. Det kan opstille fordele og ulemper, formulere samtalen og foreslå en konklusion. Alt ser ordnet ud.

Imens står menneskene fortsat i den samme uorden.

Systemet ved ikke, hvem der blev stille under det seneste møde. Det har ikke set blikket mellem to medarbejdere, da den nye organisering blev præsenteret. Det mærker heller ikke, at en tilsyneladende faglig uenighed rummer et tab af position, en gammel konflikt eller en frygt for ikke længere at være nødvendig.

Den del af organisationen findes sjældent i prompten.

En organisation er ikke blevet mindre modsætningsfuld, fordi dens problem kan beskrives i en tabel. En medarbejder har heller ikke nødvendigvis følt sig set, fordi beskeden er formuleret empatisk.

Det er lederens opgave at kende forskel på et svar, der skaber overblik, og et svar, der foregiver at have afsluttet en situation, som stadig er levende.

Ubehaget er også information

Der flytter mere end en skriveopgave, når lederen beder AI formulere den svære besked.

Ubehaget kan flytte med. Tvivlen kan flytte med. Nogle gange følger en lille del af ansvarsfølelsen efter.

Det kan stadig være både klogt og effektivt at få hjælp til formuleringen. Spørgsmålet opstår, når lettelsen bliver det eneste mål for, om brugen var vellykket.

Ledelse rummer øjeblikke, hvor ubehaget fortæller noget vigtigt.

Tvivlen kan pege på konsekvenser, som endnu ikke er tilstrækkeligt belyst. Modstanden mod at trykke send kan være et tegn på, at samtalen bør tages mundtligt. Uroen kan minde lederen om, at den professionelle formulering er ved at skabe større afstand til det menneske, der skal modtage den.

Når AI overtager sproget, kan lederen derfor få brug for at spørge sig selv: Hvad blev lettere her? Og hvad blev jeg fri for at mærke?

Den forskel kan ikke aflæses i systemets svar. Den må undersøges i lederen selv.

Det er her, AI bliver interessant som organisationspsykologisk fænomen.

Systemet er ikke kun et redskab uden for os. Det påvirker vores forhold til tvivl, autoritet og ansvar. Det tilbyder en hurtig form, netop når situationen inde i os endnu ikke har fundet en. Derfor kan vi komme til at læne os mod svaret, før vi har opdaget, hvor meget vægt vi har lagt over på det.

Jeg står selv midt i teknologien

Jeg er ikke AI-tilskuer.

Min datatekniske baggrund har fulgt mig ind i brugen af teknologien. Jeg arbejder med webudvikling, bygger prototyper og bruger AI som støtte i musik- og videoproduktioner. Jeg er stadig ikke tilfreds med hverken lyd eller billeder, men eksperimenterer med det i en lukket sandkasse. Jeg har blandt andet givet en AI-model adgang til en tidligere brugt computer, så den kan hjælpe med at rydde op og organisere indholdet.

Det kan være svært ikke at blive begejstret.

En idé, der tidligere ville have krævet flere tekniske mellemled, kan på kort tid stå som en fungerende løsning. Jeg kan arbejde tættere på selve tanken, afprøve den og ændre retning, mens den stadig er levende. AI kan samle spredt materiale, foreslå strukturer og gøre det muligt at bygge noget, jeg ellers skulle have brugt langt mere tid på.

Jeg har samtidig stået med fejlene, de skæve genveje og løsningerne, der ser færdige ud lidt før, de er det.

Når noget virker, falder fristelsen til at spørge, hvordan det blev til. Når en struktur ser overbevisende ud, bliver det lettere at overse, hvad den har sorteret fra. Og når teknologien kan bygge noget på få minutter, som man ikke selv kunne have bygget i samme tempo, kan taknemmeligheden langsomt få karakter af tillid.

Det er ikke en grund til at træde væk fra teknologien. Det er en grund til at blive mere præcis i mødet med den.

På min masterclass viser jeg to AI-genererede apps, som jeg selv har udviklet i tæt samspil med teknologien. De viser noget af det, AI allerede gør muligt inden for webudvikling, struktur og ledelsesarbejde.

De bliver samtidig genstand for undersøgelse.

Hvad begynder vi at tro på, fordi løsningen ser gennemarbejdet ud? Hvilke valg har systemet truffet undervejs? Hvad er bygget ind i strukturen, før brugeren overhovedet tager den i anvendelse?

Teknologien skal være til stede i rummet. Ellers bliver samtalen om den hurtigt for ren.

Kalibrering som ledelsesdisciplin

Meget AI-undervisning handler forståeligt nok om værktøjer, modeller og prompts. Den viden har en kort halveringstid. En ny funktion kan gøre gårsdagens kursusmateriale gammelt på en eftermiddag.

Dømmekraften ældes langsommere.

Ledere har brug for en praksis, hvor de kan sortere mellem forskellige beslutningsterræner, undersøge deres tillid til systemet og genkende de øjeblikke, hvor AI lydløst bevæger sig fra hjælpemiddel til autoritet.

Det kræver, at vi sammenholder flere blikke.

• Hvad vurderede jeg selv, før systemet svarede?
• Hvad ser mine kolleger?
• Hvad bygger AI sin læsning på?
• Hvorfor virker netop denne formulering overbevisende på mig?

Ingen af kilderne har hele sandheden. Heller ikke lederens egen første indskydelse. Egen erfaring rummer blinde vinkler. Kollegerne ser adfærden udefra og kender ikke alle bevæggrundene. Systemet finder mønstre i det materiale, det har fået, og ved intet om det, der aldrig blev skrevet ind.

Dømmekraft opstår i arbejdet med forskellene.

Det er baggrunden for, at jeg har udviklet masterclassen Kunstig Dømmekraft. Her arbejder vi med virkelige ledelsessituationer, beslutningsterræner og kalibrering mellem lederens eget blik, kollegernes vurderinger og systemets svar.

Vi bruger AI live. Vi undersøger de to apps, og deltagerne arbejder med deres egne erfaringer fra ledelseshverdagen. Formålet er at udvikle en mere bevidst praksis omkring de øjeblikke, hvor teknologien hjælper, påvirker og indimellem får mere autoritet, end vi havde tænkt os at give den.

Dagen er ikke tænkt som endnu et promptkursus. Den kredser om det, der sker, når teknologien allerede er blevet en del af arbejdet, og lederen stadig er den, der trykker send.

For AI kan skrive beskeden.

Den kan ikke overtage det øjeblik, hvor et menneske må stå ved den.

Se datoer, program og tilmelding til masterclassen Kunstig Dømmekraft