Jeg har 42 under mig

Bliv et øjeblik ved aflastningsventilen. En ventil er en komponent. Den sidder på en beholder og lukker tryk ud, når trykket bliver for stort. Den har ingen holdning til trykket, og den bliver aldrig træt af at sidde der. Inde bag ordet står et menneske i et lokale en tirsdag aften og laver kaffe til nogen, systemet ikke har fået greb om.

Ordet beskriver nøjagtigt, hvor organisationen har placeret menneskene. Præcisionen gælder hierarkiet. Når personen falder ud af sætningen, har ordet gjort sit arbejde.

Ananas i egen juice

’Ananas i egen juice’ er en af de skarpeste vendinger, dansk arbejdsliv har til rådighed. Tror godt du fanger ironien. Irritationen over sætningen er der i hvert fald. Den rammer det lukkede kredsløb, hvor en organisation roser sig selv med sine egne ord og får sin egen smag tilbage hver gang.

Hvor bliver den sagt i dag? Den bliver sagt fra en scene, virtuelt som fysisk. Den bliver sagt af folk, der har fået 25 minutter til at forklare en sal, at man skal passe på med at tale til sig selv. Eller i et opslag på LinkedIn. Vendingen er blevet dåsen.

Sproget opstår i rum, hvor ingen ved, hvad man skal gøre. Et problem har ligget der i 15 år. Ingen af de tilstedeværende har mandat til at løse det, og alle har mandat til at holde møde om det. I den situation er et dogme et sted at stå. Kapacitetskløft laver et nederlag om til en diagnose, og en diagnose kan man lægge en plan for. Der er en reel lettelse i det. Rummet får noget at foretage sig.

Djøfisering bliver som regel fortalt som en historie om økonomer, der har overtaget et fags sprog. Fra et mødelokale ser det anderledes ud. Sproget bliver holdt i live af alle os, der har brug for et sted at lægge vores tvivl, og det er sjældent økonomen, der taler mest.

Prisen betales et andet sted

Efter nogle år med det sprog kan folk ikke længere sige, hvad de ser. Jeg har siddet i et møde, hvor en kvinde sagde:

”jeg tror ikke, vi når det, og jeg tror ikke, nogen af os tror det.”

Der var stille i 4 sekunder.

Så trådte en anden til og oversatte:

”Så… har vi en ressourceudfordring, som vi skal have adresseret i styregruppen.”

Rummet åndede ud.

Sætningen var pakket ned igen, mødet kunne fortsætte, og hun sagde ikke mere den dag. Oversættelsen var en redningsaktion, og alle var taknemmelige for den. 1,5 time senere stod hun så med 4 på parkeringspladsen og talte om emnet. Ordet kapacitetskløft eller ressourceudfordring blev ikke nævnt. Der var en afdeling, der var ved at knække, en chef, ingen turde sige det til, og en deadline, nogen havde lovet et sted, hvor de ikke selv var til stede.

10 minutters fuldstændig klart dansk. Okay.. lige foruden ordet ’deadline’.

Ingen skrev dog noget ned.

I pausen kom manden med de 42 hen til kaffebordet. Nogen spurgte, hvordan det gik i afdelingen. Han sagde, at det gik fint. Han blev stående lidt for længe ved kanden - tavs.

Ja…Han burde tale med mig. Vi burde tale om de mentale byrder i ledelse.