Jeg har 42 under mig
Når ledere siger "jeg har 42 under mig", bruges tallet som kvittering for egen størrelse, fordi det meste af ledelsesarbejdet ikke kan gøres op. Samtidig placerer selve sproget medarbejderne nede og lederen oppe. Det samme sker med fagsprogets ord som kapacitetskløft og aflastningsventil: de giver et sted at stå, men koster evnen til at sige, hvad man faktisk ser.

Præsentationsrunden er den ærligste del af en lederkonference. Folk siger deres navn, deres organisation, og så kommer tallet. ”Jeg har 42 under mig”. Ingen har spurgt. Der stod intet om antal medarbejdere i invitationen. Alligevel kommer tallet, og det kommer med en lille bevægelse i stemmen, en smule beskedenhed lagt ovenpå, ja vi tæller da halve, kvarte og delemedarbejdere også, så det kan passere uden at blive kaldt pral.
Runden går videre.
Manden med 4 ansatte siger 4 og tilføjer, at enheden er lille, men dækker hele landet. Kvinden med de 180, siger 180, og kigger ned i bordet, mens hun siger det. Regnestykket kører allerede i rummet, og alle har placeret sig selv i det, længe før dagens første oplæg går i gang.
To forhold træder frem.
Det ene er selvhævdelsen
Antallet af medarbejdere bliver indirekte overført til lederens egen størrelse. Jo flere under mig, desto større leder. Men selvhævdelsen kan ikke stå nøgen. Den skal gøres socialt acceptabel med en forklaring, et blik ned i bordet eller en smule beskedenhed i stemmen. Samtidig ligger der et ønske om at blive set og anerkendt i tallet. Bevidst eller ubevidst.
Det andet ligger i selve forholdsordet. ”Under”
Jeg begyndte at lægge mærke til det. Sproget lægger 42 mennesker et sted nede i rummet og lederen et sted oppe, og gør det så stilfærdigt, at ingen standser op ved det. Vi bruger vendingen om mennesker, vi holder af. Om folk, hvis børns navne vi kender. Om kolleger, vi har siddet sammen med i et personalerum en fredag eftermiddag, hvor ingen af os kunne finde ud af at gå hjem.
Tallet er en kvittering.
Det meste af ledelse kan ikke gøres op
Hvordan det gik, da du endelig sagde det til hende. Om folk siger noget i mødet, efter du har forladt rummet. Om du selv føler dig mindre, end rollen tillader. Antallet af medarbejdere er en af de få størrelser i faget, der kan tælles præcist, og derfor får det lov at tale højt for alt det andet. Når manden siger 42, fortæller han, at nogen har betroet ham noget stort. Måske prøver han også at overdøve noget mindre i sig selv. Han har bare ikke andre ord for det.
Der findes ledere, der siger det anderledes.
Vi er 43 i afdelingen. Sætningen bliver hængende et øjeblik i luften, fordi den ikke leverer det tal, rummet er ved at sortere efter. Den koster noget at sige.
Ordene på skærmen
Senere samme dag står en oplægsholder foran en skærm med tre dogmer. Ordene på skærmen er dogme, kapacitetskløft, forankring, aflastningsventil, læringsmål. Salen nikker. Nogle skriver af.
Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 18. november
Bliv et øjeblik ved aflastningsventilen. En ventil er en komponent. Den sidder på en beholder og lukker tryk ud, når trykket bliver for stort. Den har ingen holdning til trykket, og den bliver aldrig træt af at sidde der. Inde bag ordet står et menneske i et lokale en tirsdag aften og laver kaffe til nogen, systemet ikke har fået greb om.
Ordet beskriver nøjagtigt, hvor organisationen har placeret menneskene. Præcisionen gælder hierarkiet. Når personen falder ud af sætningen, har ordet gjort sit arbejde.
Ananas i egen juice
’Ananas i egen juice’ er en af de skarpeste vendinger, dansk arbejdsliv har til rådighed. Tror godt du fanger ironien. Irritationen over sætningen er der i hvert fald. Den rammer det lukkede kredsløb, hvor en organisation roser sig selv med sine egne ord og får sin egen smag tilbage hver gang.
Hvor bliver den sagt i dag? Den bliver sagt fra en scene, virtuelt som fysisk. Den bliver sagt af folk, der har fået 25 minutter til at forklare en sal, at man skal passe på med at tale til sig selv. Eller i et opslag på LinkedIn. Vendingen er blevet dåsen.
Sproget opstår i rum, hvor ingen ved, hvad man skal gøre. Et problem har ligget der i 15 år. Ingen af de tilstedeværende har mandat til at løse det, og alle har mandat til at holde møde om det. I den situation er et dogme et sted at stå. Kapacitetskløft laver et nederlag om til en diagnose, og en diagnose kan man lægge en plan for. Der er en reel lettelse i det. Rummet får noget at foretage sig.
Djøfisering bliver som regel fortalt som en historie om økonomer, der har overtaget et fags sprog. Fra et mødelokale ser det anderledes ud. Sproget bliver holdt i live af alle os, der har brug for et sted at lægge vores tvivl, og det er sjældent økonomen, der taler mest.
Prisen betales et andet sted
Efter nogle år med det sprog kan folk ikke længere sige, hvad de ser. Jeg har siddet i et møde, hvor en kvinde sagde:
”jeg tror ikke, vi når det, og jeg tror ikke, nogen af os tror det.”
Der var stille i 4 sekunder.
Så trådte en anden til og oversatte:
”Så… har vi en ressourceudfordring, som vi skal have adresseret i styregruppen.”
Rummet åndede ud.
Sætningen var pakket ned igen, mødet kunne fortsætte, og hun sagde ikke mere den dag. Oversættelsen var en redningsaktion, og alle var taknemmelige for den. 1,5 time senere stod hun så med 4 på parkeringspladsen og talte om emnet. Ordet kapacitetskløft eller ressourceudfordring blev ikke nævnt. Der var en afdeling, der var ved at knække, en chef, ingen turde sige det til, og en deadline, nogen havde lovet et sted, hvor de ikke selv var til stede.
10 minutters fuldstændig klart dansk. Okay.. lige foruden ordet ’deadline’.
Ingen skrev dog noget ned.
I pausen kom manden med de 42 hen til kaffebordet. Nogen spurgte, hvordan det gik i afdelingen. Han sagde, at det gik fint. Han blev stående lidt for længe ved kanden - tavs.
Ja…Han burde tale med mig. Vi burde tale om de mentale byrder i ledelse.
Fra læsning til praksis
Arbejder du med din lederidentitet?
Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:
Relaterede artikler
Masterclass vs. lederuddannelse: hvad passer til hvor du er?
En klassisk lederuddannelse og en masterclass løser forskellige behov. Denne guide forklarer forskellen på formaterne, og hjælper dig med at vælge det, der passer til din ledelsesrejse.
#11Tager du en rustning på, når du er på arbejde?
Om at lede med hjertet: Hvorfor det kræver mod at være sårbar som leder, og hvordan rustningen holder modet, læring og nysgerrighed væk.
#12Skammens væsen – har egoet misforstået noget helt centralt? (1/3)
Skam er følelsen af aldrig at være god nok. Om skam på arbejdspladsen, skjulte dynamikker og hvordan skam kan blive en ledelsesteknik.
Kortlæg dit eget lederskab gratis
En konto åbner to ting uden beregning
Har du allerede en konto?
Relaterede podcast-episoder
S2 · E4 · Piet Papageorge
Ledelse & udstråling - skal vi stoppe vores uniformerede tilgang? - med Piet Papageorge
S1 · E13 · Tine Juhl
Ledelse & autenticitet - Ingen er autentiske, når de imiterer andre. Men hvad betyder det egentlig? - med Tine Juhl
S2 · E2 · Fiona Titley
Ledelse & pludselig opstået sygdom - jeg tog den røde pille - med Fiona Titley
S1 · E1 · Ayhan Gormez
Kaffe & Ledelse - Pilotafsnit - hvorfor denne podcast?
Læs også
Magt og autoritet i ledelse
Temaside om magt, legitimitet og autoritet i organisationer
Ledertrivsel
Temaside om at holde fodfæste og trives i en kompleks lederrolle
Masterclass i Frisat Ledelse
Intensivt lederudviklingsforløb med psykodynamisk supervision over 8 moduler
Ledersupervision & Coaching
Klippekort til professionel psykodynamisk supervision, fysisk eller online
Outpost Ledernetværk
Eksklusivt fællesskab med InfluencerMatrix, Candidate, LederDate og AI-sparring
Frisat Ledelse — hele guiden
Hovedsiden om frisat ledelse: forudsætninger, psykodynamisk praksis og centrale begreber