Jobcenter? Tillid, besparelser og fremtidens beskæftigelsessystem

Mistillid til medarbejderne

Arbejdsmarkedschef Troels van Dijk, Faxe Kommune peger i sit debatindlæg på en væsentlig udfordring:

Den politiske retorik omkring reformen kan opleves som en mistillidserklæring til de mange medarbejdere, der hver dag gør en forskel i jobcentrene.

Han stiller spørgsmålet:

"Hvordan kan ordentlighed og respekt fremstilles som noget, der kun kan ske ved at lukke jobcentrene"

Van Dijk argumenterer for, at de ansatte i jobcentrene allerede udviser netop de værdier, statsministeren efterspørger i hendes nytårstale, nemlig ordentlighed, respekt og engagement.

De hjælper borgere videre, samarbejder med virksomheder og skaber løsninger, der virker. Brugerundersøgelser viser også, at mange borgere faktisk oplever jobcentrene som en hjælp.

Men hvis jobcentrene generelt set gør et godt arbejde, hvorfor fastholdes så en politisk fortælling, hvor de fremstilles som et problem

Er det lettere at gøre jobcentrene til syndebukke for et komplekst beskæftigelsessystem end at tage det nødvendige, men sværere opgør med selve systemets rammer

Frisættelse eller forringelse

Frisættelse kræver ressourcer

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har argumenteret for, at reformen vil give medarbejderne større autonomi og frisætte dem fra unødvendige regler. Men forskning i tillidsbaseret styring viser, at autonomi kun fungerer optimalt, hvis den følges op af tilstrækkelige ressourcer, organisatorisk støtte og en klar forståelse af medarbejdernes faglige ansvar.

Som Tina Øllgaard Bentzens forskning understreger, er det ikke nok blot at fjerne regler. Der skal også skabes de rette betingelser for, at medarbejderne kan tage ansvar på en meningsfuld måde.

Et centralt spørgsmål i denne debat er derfor:

Kan en reform, der primært drives af økonomiske besparelser, samtidig styrke fagligheden og borgernes oplevelse af et bedre system Eller risikerer vi, at reformen i praksis skaber større ulighed, hvor indsatsen bliver afhængig af de enkelte kommuners økonomiske prioriteringer

Den videre vej: kan reformen justeres

Vejen frem for beskæftigelsessystemet

Hvis regeringens intention er at skabe et mere tillidsbaseret og effektivt beskæftigelsessystem, bør der tages højde for de erfaringer, der allerede findes fra forskning og praksis. En reel frisættelse af socialrådgivernes faglighed kræver ikke blot færre regler, men også en langsigtet investering i kompetenceudvikling, samarbejde og ressourcer.

Derfor bør de kommende forhandlinger ikke kun handle om besparelser, men også om, hvordan vi sikrer et beskæftigelsessystem, der bygger på reel tillid, både til medarbejderne og til borgerne, der har brug for hjælpen.

Jeg har særligt med dette nyhedsbrev inviteret til et kommende podcastafsnit, hvor der er et specielt fokus på temaet, hvor der er mulighed for at bidrage med spørgsmål og viden. Læs mere forneden.

Debatoplæg til et kommende afsnit af Kaffe & Ledelse.

Hvad mener du – du kan nu bidrage til vores kommende podcastsamtale d. 28/2, hvor panelet består af:

Rasmus Balslev, Regionsformand for Øst, Dansk Socialrådgiverforening

Tina Øllgaard Bentzen, Ph.d. og forsker fra Roskilde University

Troels van Dijk, Centerchef for beskæftigelse, Faxe Kommune

• Skaber denne reform et bedre og mere fleksibelt system, eller er det en besparelsesøvelse forklædt som frisættelse
• Hvordan kan vi sikre, at socialrådgiverne får den nødvendige tid og faglige frihed til at hjælpe borgere i udsatte situationer
• Er vi klar til at acceptere forskelle i beskæftigelsesindsatsen fra kommune til kommune som en naturlig konsekvens af frisættelsen