Lær at sige nej rigtigt – med fred indeni, der giver mere energi og overskud
Artiklen opfordrer til en omdefinering af at sige nej som en positiv handling, der viser respekt for egne grænser og ressourcer, fremfor et tegn på svigt eller manglende ansvar. At sige nej kan skabe fred indeni og er essentielt for at håndtere komplekse opgaver uden at gå på kompromis med ens velbefindende.

Følelser forbundet med at sige nej
Jo skam, der lever en del følelser med det at sige nej.
Mit håb med dette nyhedsbrev er at anspore et opgør med begrebet "at sige nej". Tanken eller følelsen om at svigte ved at lytte til egne personlige grænser. Er tiden ikke til en redefinition af begrebet "at sige nej", så det ikke nødvendigvis handler om at være uansvarlig eller svigte?
Følelsen af ubehag kan være tilknyttet det at sige nej. Spørgsmål, der rejses intrapsykisk, er, hvorvidt den indre målestok om ens virke, funktion og følelse af svigt er i balance. Hvilke tanker gør man sig i forhold til den person, man siger fra overfor, der evt. kan udvise utilfredshed.
Ressourceforvaltning i ledelse
Det handler om at kigge på vores ressourcer. De personlige ressourcer, som vi selv råder over, og dem, vi har fået tildelt som leder.
Ja, jeg vil gerne et opgør med urealistiske ambitioner og allestedsnærværende overophedning af forventninger til opgaveløsning. Mindre hænder til flere opgaver, der med tiden også er blevet sværere og mere komplekse. Der er en grund til den forpustethed, der lever iblandt ledere i dag. Grænser – ja tak!
Måske skulle et nej være lig med en besindelse og værdsættelse af begrænsninger, der ikke fører til samfundsmæssige, organisatoriske eller psykologisk trygge eller sunde forandringsprocesser. Et nej bør være lig med at mildne og et opgør mod kompleksitet. Et nej er anerkendelse af opgavens kompleksitet ved at pointere den urealistiske tidsplan, der ønskes forandringen i.
Ideologien om det grænseløse og i den forbindelse den håbefulde stræben på forandring har kun ført omkostninger med sig, særligt inden for velfærdsområderne. Nogle gange store omkostninger. For den meningsskabende proces i individet, i organisationer og i samfundet akkumulerer blot henimod ideen om et oppustet løfte. Oppustet som i meningsløst, hult eller helt urealistisk. Derfor inviterer det til en sindstilstand, der udviser en større skepsis – særligt ved gentagne forsøg. Kort sagt, vi tror mindre på det.
Så "et nej" bør have mere medvind i vores dialog og samtaler. Et nej skal derfor ikke skammes, nedgøres eller negligeres. I samtalerummet skal et nej blive en motor for et samarbejde om den virkelighed, der lever og ikke lever, i en organisation. Der kan være flere former for nej. Et nej kan være et ressourceteknisk nej, et præstationsbetonet nej og et "jeg synes ideen er helt gal" nej.
Der lever også en angst, der er forbundet med at sige nej. Tror den anden, at jeg er for magelig, ugidelig, eller får en følelse af, at "jeg fiser husleje af"? Eller helt grelt, at det kan betyde, at et nej er lig med ingen karriereudvikling for mig? Et strejf af uværdighedsfølelse.
Skifte gear til et mere behageligt tempo
Lad os kaste lidt lys på den indre målestok. Hvis jeg siger ja, ved jeg godt, at jeg svigter mig selv. Selvom andre bliver utilfredse, vil jeg kunne tænke tilbage på situationen med sindsro og vide, at jeg gjorde mit bedste. Denne form for feedback giver en indre medvind, der tager dig væk fra tanker om svigt, skyld og skam.
Udvis bekymring i forhold til opgavens endelige fordeling og påvirk dens udvikling, mens processen er i gang. Insister med dine saglige begrundelser for de udfordringer, der opstår som følge af en beslutning. Det vil sige, synliggør faldgruber, organisationens parathed/modenhed eller egne bekymringer.
For at sige det lidt hårdt kan dine egne bekymringer være dybtliggende og kan være den følelse af tryghed, der mangler for at kunne gribe opgaven rigtigt an. Derfor handler det også om, hvordan opgaven bliver præsenteret og formidlet til dig. Der vil være en indre og ydre beskydning af projektioner, der er i gang, og måske kan følgende udsagn være på spil:
- Opgaven er vigtig.
- Trænger til at blive løst.
- Du er den eneste, der kan.
- Hvis vi ikke gør det, så...
- Vi retter det til næste gang... osv.
Da de fleste af os ikke ønsker at være i en position, hvor vi modarbejder ånden i organisationens flow, giver vi efter. Det neutraliserer vores nej og sender signaler om, at vi forhandler vores egne grænser – det kan være bevidst, men også ubevidst. Derfor vil vores indre dialog om den personlige grænse omslutte sig selv.
Det er et mønster i vores organisatoriske adfærd
Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 25. januar
Vi har travlt, vi skal til møder. Møderne bliver mindre effektive pga. enkelte har et freudiansk udslip om indebrændte følelser knyttet til personaleledelse. Vores ledelsesrum og mandat er under løbende beskydning fra vores medarbejdere, der ønsker opmærksomhed. Vi legitimerer dagligt, hvilke opgaver vi skal ekspedere, og hvilke der kan vente. Vores tid bliver brugt på at navigere og positionere. Det kan blive ved og bliver selvforstærkende over tid.
Kan du genkende ovenstående?
Vigtigheden af at sætte grænser
Derfor skal vi tale om grænser. At sige nej er en legitim måde at sætte sig selv først. Lad os starte med at sige nej til os selv indledningsvis. Et nej skal netop, først og fremmest, udspringe af ægte selverkendelse. Hvad er egentlig vigtigst? Hver gang du kvæler et tiltrængt nej, arbejder du imod dig selv. Din indre ja-siger vil gerne please, selvom ressourcerne er knappe. Din indre ja-siger kritiserer dig, når andre bliver utilfredse og vil heller ikke gå glip af ting.
Faktisk siger du ikke nej. Du siger ja til dig og din selvomsorg. Så fortæl din indre dommer, at det skal bygges ind i den indre målestok for moral og etik.
Lær at gennemskue situationer, som måske udfordrer dit nej, fordi personerne er i dårligt humør, føler sig misundelige eller ikke forstår det, der er vigtigt for dig. Et vigtigt aspekt i den forbindelse er at holde sig fra lange forklaringer og undskyldninger for at sende nej'et rigtigt tilbage. Man ønsker ikke et forkert budskab.
Træning af at sige nej
Det kan trænes.
Det er hjernens natur at 'gå op i gear' i en situation, hvor du føler pres. Især hvis du har sensitive karaktertræk, kan din hjerne og nervesystem reagere med mere overstimulation. I sidste ende bliver det til, hvad vi desværre kender alt for godt i Danmark - stress.
Det kan trænes ved at forberede sig selv intrapsykisk. Det er effektivt og kan vende en overstimulation til et indre overblik. Først træne hvilke ord, som føles passende. Smag på ordene, prøv sætningerne indtil de føles naturlige i din mund. Tal højt, for det har en virkning, der går dybere ind i hjernen. Og igen, et nej er et ja til selvomsorg.
Når du har forberedt dig, vil du have lettere ved at reagere spontant. Ordene kommer naturligt, hvor din hjerne vil genkende situationen fra din træning.
Moralsk opgør med det at sige nej
Ja, det starter i vores fællesskab - i det, der er vores sammenslutning, det, som favner vores organisation og virke. Vi skal først lære ikke at problematisere og sige nej. Vi skal skabe rammerne for at invitere vores største kritikere ind og prøve at møde dem i deres ståsted - ikke straffe dem, nedgøre dem eller ignorere deres position. Det er som oftest på grund af passionen for deres opgave, at deres stemme bliver hørt.
I et rum fyldt med ja-sigere er faktisk et problem for gruppens dynamik og udvikling. Hvis en kommunaldirektør ønsker nye vinde i organisationen på grund af et nyt politisk mandat, og alle i centerchefgruppen nikker anerkendende, så er det et problem - faktisk et stort problem. Det, som kommunaldirektøren er vidne til, er et maskespil. Fordi ingen forandringer kan være så gennemtænkte, at det ikke avler et undringsspørgsmål eller to. Hvad kunne være på spil i det rum? Kunne en psykodynamisk konsulent som mig stille spørgsmålet?
Vi er vidne til offentlige organisationer, der har rekrutteringsbesvær, politiske beslutninger, der øger kompleksiteten i de offentlige organisationers måde at forvalte på, og som ikke må koste flere ressourcer. Det er en faktuel virkelighed. Det starter med at sige nej - et ydmygt, men bestemt nej tak.
Hvad er det for en mekanisme og et maskineri, organisationerne i dag hviler på? Fremmer det en reel dagsorden om, hvilke vigtige hovedopgaver der er nødvendige, og hvilke der hæmmer en reel innovativ dagsorden? For at sige nej til at være konstant bagud og derfor piske rundt og have mellemledertravlt (kilde: Djøf med løgn).
Hvorfor er det vigtigt også for en organisation?
Organisatorisk betydning af nej
Et nej er et opgør med konstante urealistiske krav, spidsbelastninger altid, udpining og 'skæring ind til benet' retorik.
Vi er vidne til et sprog, der handler om nedskæringer, besparelser, produktivitetsstigninger og effektiviseringer. Det er nærmest blevet et grundvilkår i sproget. Med denne strategitænkning sløres også de vigtige elementer i en opgaveløsning, der ikke kan beskrives, dokumenteres og derfor er svær at vise eksistensen af. Den er først synlig, når den ikke er der mere.
Såsom forandringsparathed, innovationslyst og kreativitet. Idemaskineriet slukker gradvist og organisationer vil have følelsen af at være bagud og med en evig kamp om, at få de krav, der er sat, opfyldt. Men vores autenticitet, ægthed og følelse af ejerskab forsvinder også gradvist. Det med at se meningen med det man laver, og det, som det skal udmunde henimod.
En kortlægning af organisationens kompetencer, design og usynlige evner er nogle af de opgaver, som Mindcloud♻️ faciliterer. Vi kalder det Ignite for at kortlægge og Boost for at bidrage til en reel forandringsproces henimod realistiske målsætninger for en organisation.
Tager du rustning på når du arbejder som leder?
Måske kunne denne artikel på lederweb være interessant.
Fra læsning til praksis
Arbejder du med din lederidentitet?
Denne artikel er forberedelse til session 2 på Frisat Ledelse | Masterclass.
Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:
Relaterede artikler
Masterclass vs. lederuddannelse: hvad passer til hvor du er?
En klassisk lederuddannelse og en masterclass løser forskellige behov. Denne guide forklarer forskellen på formaterne, og hjælper dig med at vælge det, der passer til din ledelsesrejse.
#11Tager du en rustning på, når du er på arbejde?
Om at lede med hjertet: Hvorfor det kræver mod at være sårbar som leder, og hvordan rustningen holder modet, læring og nysgerrighed væk.
#12Skammens væsen – har egoet misforstået noget helt centralt? (1/3)
Skam er følelsen af aldrig at være god nok. Om skam på arbejdspladsen, skjulte dynamikker og hvordan skam kan blive en ledelsesteknik.
Kortlæg dit eget lederskab gratis
En konto åbner to ting uden beregning
Har du allerede en konto?
Relaterede podcast-episoder
S1 · E13 · Tine Juhl
Ledelse & autenticitet - Ingen er autentiske, når de imiterer andre. Men hvad betyder det egentlig? - med Tine Juhl
S2 · E4 · Piet Papageorge
Ledelse & udstråling - skal vi stoppe vores uniformerede tilgang? - med Piet Papageorge
S2 · E12 · Anna Bjerre
Ledelse & retfærdighed - at kunne se den enkelte i mængden - med Anna Bjerre
S2 · E2 · Fiona Titley
Ledelse & pludselig opstået sygdom - jeg tog den røde pille - med Fiona Titley
Læs også
Magt og autoritet i ledelse
Temaside om magt, legitimitet og autoritet i organisationer
Ledertrivsel
Temaside om at holde fodfæste og trives i en kompleks lederrolle
Masterclass i Frisat Ledelse
Intensivt lederudviklingsforløb med psykodynamisk supervision over 8 moduler
Ledersupervision & Coaching
Klippekort til professionel psykodynamisk supervision, fysisk eller online
Outpost Ledernetværk
Eksklusivt fællesskab med InfluencerMatrix, Candidate, LederDate og AI-sparring
Frisat Ledelse — hele guiden
Hovedsiden om frisat ledelse: forudsætninger, psykodynamisk praksis og centrale begreber