Energityveri og emotionel intelligens
Artiklen belyser fænomenet energityveri, hvor individer dræner energi fra andre gennem forskellige adfærdsmønstre, såsom at spille offer eller udvise magtmisbrug. Dette kan ske både i professionelle og personlige relationer og har direkte indflydelse på interaktioner og trivsel i grupper.

Nyhedsbrev #40 – Energityveri og emotionel intelligens
Forstå energityveri
I menneskelig interaktion forekommer der et fænomen, hvor individer utilsigtet eller bevidst tapper energi fra andre. Dette fænomen, som nogle steder omtales som "energivampyrisme" - et vildt navn, der fangede min interesse for nogle måneder siden - kan mere akademisk beskrives som en form for psykisk energiudtrækning.
Adfærdsmønstre og dynamikker
Dette begreb omfatter en række adfærdsmønstre og dynamikker, der spiller en afgørende rolle i vores daglige interpersonelle relationer.
Et eksempel på psykisk energiudtrækning er situationen, hvor en person (leder el. medarbejder) kontinuerligt søger opmærksomhed eller sympati fra andre, ofte ved at fremstille sig selv som offer eller ved konstant at dele deres problemer og negativitet. Dette kan dræne energien fra dem omkring, især hvis de føler sig forpligtet til at yde støtte eller trøst.
En anden manifestation af denne energiudtrækning observeres i relationer præget af en ubalance i magtforholdet. Her kan en dominerende person udøve en form for psykologisk kontrol eller manipulation over en anden, hvilket resulterer i, at den underordnede person føler sig drænet, udnyttet eller endog berøvet en del af sin personlige energi. Dette kan forekomme i både professionelle og personlige relationer.
Konflikter er også en almindelig kilde til energiudtrækning
Negative udtalelser, sladder, følelsesmæssige angreb og magtspil kan alle fungere som redskaber til at dræne andre menneskers energi. Når nogen reagerer på disse adfærdsmønstre, kan det resultere i en overførsel af energi fra den ene person til den anden.
Et mere subtilt eksempel kan findes i sociale interaktioner, hvor nogle individer kan absorbere energi gennem simpel fysisk nærhed eller øjenkontakt. Dette kan ske uden bevidst intention fra personen, der 'tapper' energien, men effekten kan stadig mærkes af den anden part.
Det kan lyde lidt bananas måske, men lad mig kaste nogle teoretikere på bordet...
Teoretiske perspektiver på energiudtrækning
Den psykiske energiudtrækning, et fænomen hvor individer ubevidst eller bevidst tapper energi fra andre, kan forstås gennem flere teoretiske linser.
Carl Jung's analytiske psykologi bidrager med en forståelse af, hvordan uforløste aspekter af personligheden (skyggen) kan påvirke en leders adfærd. Dette kan resultere i ubevidste forsøg på at dominere eller manipulere medarbejdere, hvilket kan dræne deres energi og påvirke arbejdsmiljøet negativt.
Fra et psykoanalytisk perspektiv, især gennem Sigmund Freud's teorier, kan ledernes adfærd ses som et udtryk for ubevidste behov og ønsker. Lederes handlinger kan drives af forsøg på at opfylde disse ubevidste behov, hvilket kan manifestere sig som kontrollerende eller autoritære tendenser.
I en socialpsykologisk kontekst påvirker og formes lederens adfærd af den organisatoriske kultur. Gruppedynamikker og social indflydelse kan føre til, at ledere adopterer og forstærker adfærdsmønstre, der fremmer psykisk energiudtrækning, især i miljøer, der værdsætter dominans og aggressivitet.
Fra et sociologisk perspektiv, som det Pierre Bourdieu repræsenterer, bliver magtforhold og sociale hierarkier relevante. De kan motivere ledere til at søge kontrol eller dominans over medarbejdere som et middel til at opnå anerkendelse eller status inden for den organisatoriske kontekst.
Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 25. januar
Alternative tilgange, mere i den holistiske genre, tilbydes perspektiver på, hvordan ledere kan blive mere bevidste om deres egen energi og den energi, de udstråler.
Kompleks lag af interaktioner
Et stærkere fokus på psykisk energiudtrækning i menneskelige relationer afslører komplekse lag af interaktion, hvor individuelle handlinger og adfærdsmønstre kan medføre en utilsigtet udveksling af energi. Blandt disse adfærdsmønstre er negative udtalelser, sladder og følelsesmæssige angreb, som alle har potentialet til at dræne energi fra individer, der er involveret i disse udvekslinger.
Negative udtalelser refererer til tendensen til at udtrykke kritik, pessimisme eller kynisme på en måde, der kan være skadelig for modtagerens følelsesmæssige tilstand. Når en person konstant er udsat for negative udtalelser, kan det skabe en følelse af usikkerhed, lavt selvværd og træthed. Denne type kommunikation har potentialet til at sænke energiniveauet hos den, der modtager disse ord, da det kræver følelsesmæssig og mental energi at bearbejde og reagere på sådan negativitet.
Følelsesmæssige angreb er måske de mest direkte og skadelige former for energiudtrækning. De involverer direkte angreb på en persons karakter, følelser eller overbevisninger, ofte med det formål at såre eller nedbryde modtageren. Disse angreb kan udløse stærke følelsesmæssige reaktioner, som kan være enormt drænende for den angrebne part, idet de tvinges til at forsvare sig selv eller bearbejde den smerte og det traume, som angrebet har forårsaget.
Magtspil er en mere subtil form for energiudtrækning, hvor der gøres brug af manipulationstaktikker eller udnyttelse af magtbalancer for at dominere eller kontrollere en anden person. Dette kan tage mange former, såsom at udnytte en position af autoritet til at undertrykke andre eller at bruge følelsesmæssig manipulation til at kontrollere en andens adfærd. Magtspil kan føre til en følelse af hjælpeløshed og mangel på kontrol hos dem, der bliver udnyttet, hvilket dræner deres energi og efterlader dem følelsesmæssigt udmattede.
Hvorfor dette fænomen
Årsager til energityveri
Den menneskelige tendens til at tage af andres energi er forankret i en række psykologiske og sociale bevæggrunde. For at forstå dette fænomen dybere, er det vigtigt at undersøge de underliggende årsager og motiver, der driver individer til at engagere sig i sådanne adfærdsmønstre.
En primær drivkraft bag denne adfærd kan være et indre følelsesmæssigt tomrum eller en mangel på selvstændig energi. Når individer føler sig drænet, ufuldstændige eller usikre indeni, kan de ubevidst søge at fylde dette tomrum ved at tage energi fra andre. Dette kan ske gennem opmærksomhedssøgende adfærd, manipulering eller dominans for at føle sig mere magtfulde eller værdifulde.
En anden faktor er lavt selvværd eller selvtillid. Personer, der kæmper med disse problemer, kan finde en midlertidig følelse af værdi eller kontrol ved at påvirke andre negativt. Denne form for adfærd er en forsvarsmekanisme, der bruges til at maskere egne usikkerheder eller selv tvivl.
Sociale og kulturelle faktorer spiller også en væsentlig rolle. I nogle organisationer eller grupper kan der være en kultur, der belønner aggressiv eller dominerende adfærd. Dette kan opmuntre individer til at søge magt eller kontrol over andre som et middel til at opnå anerkendelse eller status.
Desuden kan tidligere traumer eller negative oplevelser forme en persons adfærd. Hvis en person tidligere har følt sig magtesløs eller undertrykt, kan de udvikle adfærd, der sigter mod at tage kontrol over deres omgivelser og relationer, ofte på bekostning af andre.
Det er også vigtigt at nævne, at nogle individer måske ikke bevidst er klar over, at deres adfærd dræner andre for energi. Dette kan være et resultat af manglende selvindsigt eller manglende forståelse for, hvordan deres handlinger påvirker andre mennesker...
Så, ordlyden 'humøret smitter' er absolut værd at undrestrege her. Ligeledes smitter det dårlige humør ligeledes.
Når en leder eller medarbejder eks. siger, 'jeg ser ikke meningen i mit arbejde mere...', kan det være med til at påvirke gruppens samspilstæft og energiniveau. Vi kalder det bare noget andet, nemlig motivation, lyst og drive. Og værdiomkredser det som værende 'det er ikke sjovt eller spændende mere'...
Hvad kan gøres
Strategier mod energityveri
For at imødegå disse former for psykisk energiudtrækning er det vigtigt at udvikle en stærk følelsesmæssig intelligens og evnen til at sætte klare grænser.
Dette kan indebære at trække sig fra toksiske relationer, at konfrontere og adressere negativ adfærd på en konstruktiv måde, eller at søge støtte og rådgivning for at håndtere konsekvenserne af sådanne interaktioner. Desuden er det afgørende at dyrke en kultur af positiv kommunikation (uden at det bliver til en flugt for den svære samtale) og gensidig respekt i alle vores relationer for at fremme et sundt samarbejdsmiljø.
At sætte sunde grænser, lære at genkende tegn på energiudtrækning og praktisere selvpleje er alle effektive strategier til at bevare ens egen energi.
Desuden kan en forståelse for, at ikke alle interaktioner er gavnlige, og at det er okay at trække sig fra drænende situationer, være en værdifuld lektie.
En sådan tilgang kan ikke kun forbedre kvaliteten af vores personlige relationer, men også bidrage til en generel følelse af velvære og harmoni i vores daglige liv.
Kilder & referencer
6- Carl Jung - værk: "The Archetypes and the Collective Unconscious". Analytisk psykologi, arketyper, skyggeaspekter af personligheden. Sigmund Freud - værk: "The Ego and the Id". Psykoanalyse, ego, id, superego. Pierre Bourdieu - værk: "Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste". Sociologi, teorier om sociale felter og kapitalformer.
- Sigmund Freud - værk: "The Ego and the Id". Psykoanalyse, ego, id, superego.
- Pierre Bourdieu - værk: "Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste". Sociologi, teorier om sociale felter og kapitalformer.
- Er det ikke et giftigt arbejdsmiljø for en topchef?
- Storrumsfællesskaber – free seating og innovationsdrive. Har vi misset en mellemregning?
- Er resonansfællesskaber et opgør med bullshit business?
Fra læsning til praksis
Vil du forstå din egen organisation dybere?
Denne artikel er forberedelse til sessionerne 2, 4 på Frisat Ledelse | Masterclass.
Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:
Relaterede artikler
For at forstå ledelsen af unge, bør vi kigge på den organisatoriske rejse
Fra Taylor til Hirschhorn: Organisationstænkningens historie og dens betydning for ledelsen af den nye generation på arbejdsmarkedet.
#4HR-traditionens rødder – og kontrasten til passioneret opgaveløsning
Fra Hawthorne-studierne til passioneret ledelse: Hvorfor stammer vores 37-timers arbejdsuge fra 1920'erne, og hvad betyder passion for fremtidens organisation?
#20Er resonansfællesskaber et opgør med bullshit business?
Udforsk hvordan resonans i ledelse kan bekæmpe 'bullshit business' og skabe meningsfuld arbejdskultur baseret på Hartmut Rosas sociologiske teorier om trivsel.
Kortlæg dit eget lederskab gratis
En konto åbner to ting uden beregning
Har du allerede en konto?
Relaterede podcast-episoder
S5 · E5 · Julie Manum, Monika Jasinska, Sille Kiær-Christensen
Ledelse & faglighed i et professionsfelt under pres - med Julie Manum, Monika Jasinska & Sille Kiær-Christensen
S5 · E6 · Anne Madsen, Birgit Larsen, Sif Ankjær Wolff
Ledelse & magt, loyalitet og det, der sjældent bliver sagt - med Anne Madsen, Birgit Larsen & Sif Ankjær Wolff
S5 · E4 · Martin Østergaard Christensen, Eik Møller
Ledelse & livet som stadsdirektør - At lede når reformer, kriser og forventninger rammer samtidig - med Martin Østergaard Christensen & Eik Møller
S3 · E38 · Jonas Smith Christophersen
Ledelse & værdier - en samtale om værdier også når det er svært - med Jonas Smith Christophersen
Læs også
Magt og autoritet i ledelse
Temaside om magt, legitimitet og autoritet i organisationer
Kunstig dømmekraft
Temaside om AI, beslutninger og ledelsens dømmekraft
Masterclass i Frisat Ledelse
Intensivt lederudviklingsforløb med psykodynamisk supervision over 8 moduler
Empatisk ledelse
Temaside om empati, relationer og det menneskelige i lederrollen
Ledertrivsel
Temaside om at holde fodfæste og trives i en kompleks lederrolle
Ledersupervision & Coaching
Klippekort til professionel psykodynamisk supervision, fysisk eller online