Brandslukning i din organisation – er det et mønster, der gentager sig?
Artiklen undersøger, hvordan ledelse og krisehåndtering kan påvirke organisationer til at handle regressivt, hvilket kan føre til autokratiske ledere. Den understreger, at det er essentielt at udvikle et modigt mindset og ansvarlig ledelsespraksis for at undgå gentagelse af brandslukningsmønstre i svære tider.

‘Never let a good crisis go to waste’
Det sagde Winston Churchill, som passende fremmer dette nyhedsbrevs pointer, om at bruge tiden til at observere, hvordan vi som samfund kan håndtere en krisesituation. Der sker mange ting på forskellige samfundsniveauer og -lag. Nogle tager det let, og andre tager det hårdt. Ud fra et ledelsesaspekt ligger der masser af data gemt til læring og viden.
Manfred F. R. Kets de Vries beskriver med udgangspunkt i Donald Trump betydningen af at have den rette leder.
"Spille violin, mens Rom brænder," "What a charlatan," "ondartet narcissist" og "cyberbully" er de beskrivelser, Kets de Vries former omkring den amerikanske tidligere præsident. Dog formes sproget i teksten også til, at Trump har evnen til at virke karismatisk og attraktiv for nogle. Hvad kunne ligge i dette? Lad os folde det lidt mere ud.
De ledere, vi behøver, er ledere, der ikke fristes ind i korrupt ledelse, hvor magtanvendelsen ikke fremmer ansvarligheden og moralen i samfundet. Det vil sige at have evnen til at se på en krise med moralske, ansvarlige og systematiske øjne. Det svære spørgsmål, der bør stilles, er, hvilken leder vælger man at være i en svær krisesituation? Og i den forbindelse synes jeg, det er interessant at kigge på Kets de Vries' argumenter, der siger følgende:
...at en regressiv gruppedynamik i et samfund fremmer fødslen af autokratiske ledere.
Regressiv adfærd i organisationer
Kriser som en pandemi eller krig er områder, hvor angsten i et samfund bliver forhøjet, og derved begyndelsen af en regressiv adfærd. Ved alt for stor usikkerhed beskrives et kollaps af sociale strukturer og tab af personlig identitet og en reduceret evne til selvstændig tænkning - altså varslingen af despotisme (undertrykkelse).
Så.. hvad har det med en brandslukning at gøre?
Vores demokratisk valgte ledere er et produkt af samfundets regressionsniveau. Ved et højt regressionsniveau tyr vi til ledere, der udviser dominans og dermed en oplevet følelse af tryghed, men også hvor det modige mindset er udfordret og tilsidesat. Hvad får en organisation til at handle regressivt, afhænger af topchefernes håndtering af kriser, også i et retrospektivt perspektiv. En dårlig ledelse af en krise kan akkumulere, som lagring, i den "mentale" organisation. Der ses på kriser håndteret forinden, om der er et mønster eller gentagne temaer som manglende fastholdelse af gode folk, ikke kunne overholde budgettet eller løbende iværksættelse af en effektiviseringsrunde.
Vil du arbejde med det her i praksis? Næste hold starter 25. januar
Men hvem er så personen på toppen, der skal lede denne organisation i krise? Hvis vi er vidende om ovenstående og undgår at "falde" for angsten, der i sidste ende vil føre til en autokratisk leder, så er det nok nemmere sagt end gjort.
Hvordan kan det modige mindset komme til?
I hvert fald ikke uden "træning". Modighed kommer af at leve og handle autentisk. Kets de Vries beskrivelse af selv-efficacy (selvværd, selveffektivitet?) belyser nogle grundlæggende trin, hvor vi kan træne at handle modigt og kontrollere vores angst. Her er nogle trin:
- Skabe en ‘ hvis nu’ - situation
- Genkende vores negative bias. (Hvad har vi valens for at falde i - mere negativt handlemønster end positiv?)
- Tale om angsten - Den talende kur
- Styr på kroppen
- Se efter rollemodeller
- ‘Du er ikke alene’
- Teste egen komfort zone
- Tag et lederudviklingskursus
Vi er sociale væsener
Sociale behov under kriser
Og at vi husker at mødes fysisk i forhold til en brandslukning eller krisesituation. Det vil nedbringe den individuelle følelse af angst, fordi social afstand, når vi sidder hjemme virtuelt, har en psykologisk indvirkning på følelsen af fællesskab (togetherness). Når vi som organisation rammes af en krise, har vi som individer behov for at udveksle erfaringer, vise solidaritet og støtte hinanden. Det er ved en fælles genkendelse, at vi kan beskytte en organisation mod negativ indvirkning på vores mentale tilstand og derved forhindre regressiv adfærd. Her påvirkes den sociale kode af retningslinjerne for ønsket om en mere fleksibel og effektiv arbejdsuge. I forhold til hjemmearbejdspladser giver det rigtig god mening med selvstændig opgaveløsning, men det bidrager ikke til oplevelsen af at blive set i de fysiske rum, hvor man kan udveksle erfaringer omkring de svære mentale opgaver, der også findes i en organisation.
Hvis dette mentale behov i dag, efter pandemien, i højere grad er erstattet af samvær med familie og venner for at minimere følelsen af stress, så er der også sket en flytning af opgaver, såsom erfaringsudveksling af de mentale opgaver på arbejdspladsen. Det betyder, at hvis de svære mentale opgaver ikke tages op i ens organisation, hvor de er opstået, så har organisationen ikke de nødvendige data til at kunne iværksætte forandringsprocesser med succes, da en mulig angst ikke får et ansigt. Og det vil øge andelen af brandslukninger og i sidste ende føre til valget af en autokratisk leder.
Lyder det ikke lidt for vildt...
Det er selvfølgelig skarpe antagelser baseret på sandsynligheder, men der kan være tale om en organisatorisk adfærd, som det er sundt at undersøge i en psykodynamisk intervention.
Selvisolation og kreativitet
En anden vinkel er, at vi som individer i en organisation selvisolerer vores mentale jeg og gemmer det bag en maske. En maske, der skjuler det skrøbelige og det uudforskede. Selvisolation er ikke det samme som selvrefleksion. Selvisolation fremmer oplevelsen af kabinesyge/syndrom, der skyldes ensomhed, frihedsberøvelse for handling og en lang række trin, der hæmmer modighed og kreativitet.
‘Håb findes i drømme, i ens fantasi og forestillingsevne og modet hos dem, der tør at gøre drømme til virkelighed’
citat: Jonas Salk
Med ovenstående citat synes jeg, der ligger en mulig uopdaget kreativitet i en krise. Det, der kunne være på spil, er en indledningsvis kontrol af selvet i forhold til angsten for at miste fodfæste og for en mulig forandring, der ikke nødvendigvis fremmer ens egen dagsorden og muligvis helt sikkert kommer ubelejligt. Hvordan vi responderer som ledere, har stor betydning fremadrettet for det organisatoriske liv og gruppedynamikken i forbindelse med krisehåndtering.
Er det optimismen (større solidaritet, kreativitet til en ny forandring med magiske nye muligheder) eller pessimismen (med regressive processer og paranoide reaktioner), der vil tage over?
I min egen refleksion synes jeg, at det peger på en form for negativ formåen og måske også modet til at være i det, uden at falde for angsten og dens virkelighedsbillede. Det er i hvert fald en mulighed for at sætte farten lidt ned og sætte opmærksomheden hen imod selvrefleksion i stedet for selvisolation.
Kilder & referencer
6- Manfred F. R. Kets de Vries(2020): Journeys in Coronavirus Land. Lessons from a pandemic. E-book. London: KDVI Press.
- Dag Ingvar Jacobsen(2005): "Perspektiver på organisatorisk forandring." In: Organisationsændringer og forandringsledelse. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. P. 19-52.
- Steen Visholm(2004): “Modstand mod forandring - psykodynamiske perspektiver.” In: Torben Heinskou & Steen Visholm (Eds.): Psykodynamisk organisationspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag.
- Når fællesskabet inviteres ind uden reel indflydelse
- Forandring sker i handling – ikke i skemaer
- Hvor enestående er din organisation egentlig?
Fra læsning til praksis
Står du midt i en forandring?
Denne artikel er forberedelse til sessionerne 1, 2, 3 på Frisat Ledelse | Masterclass.
Det du netop har læst, får først vægt, når det møder andre lederes erfaring og modstand. Du kan tage det videre på to måder:
Relaterede artikler
Mentalisering, drømme og evnen til forandringsledelse
Om mentaliseringsevne i ledelse, lederens drømme om succes, og hvordan højrisikoteams lærer at samarbejde under pres.
#41Hvor enestående er din organisation egentlig?
Udforsk hvordan offentlige organisationer kan tiltrække 'krøllede hjerner' og skabe ægte forandring ved at skifte fokus fra fejl og ressourcemangel til potentiale og innovation.
#46En kritisk og kærlig lussing til modellen om vilde problemer
En kritisk gennemgang af INVI's model for vilde problemer. Læs om udfordringer med AI, bias og ressourcer, samt bud på alternative løsninger som samskabelse og systemtænkning.
Kortlæg dit eget lederskab gratis
En konto åbner to ting uden beregning
Har du allerede en konto?
Relaterede podcast-episoder
S2 · E2 · Fiona Titley
Ledelse & pludselig opstået sygdom - jeg tog den røde pille - med Fiona Titley
S3 · E3 · Annemarie Zacho-Broe
Ledelse & tolerancetærskel - er der mindre tolerance overfor forandringer hos topchefer end medarbejdere? - med Annemarie Zacho-Broe
S2 · E13 · Susanne Ekman
Ledelse & velfærden på vej mod et kollaps - hvad er det for en kraft der skal skabe forandringen? - med Susanne Ekman - del 2
S4 · E20 · Peter Haugaard
Ledelse & modet til at gøre det anderledes - Hvad ville det egentlig kræve at gøre verden bare en lille smule bedre? - med Peter Haugaard
Læs også
Kunstig dømmekraft
Temaside om AI, beslutninger og ledelsens dømmekraft
Masterclass i Frisat Ledelse
Intensivt lederudviklingsforløb med psykodynamisk supervision over 8 moduler
Frisat Ledelse — hele guiden
Hovedsiden om frisat ledelse: forudsætninger, psykodynamisk praksis og centrale begreber
Empatisk ledelse
Temaside om empati, relationer og det menneskelige i lederrollen
Magt og autoritet i ledelse
Temaside om magt, legitimitet og autoritet i organisationer
Ledertrivsel
Temaside om at holde fodfæste og trives i en kompleks lederrolle